Inflation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
Inflation (latin: oppustning) udtrykker indenfor økonomien en periode med varige og generelle prisstigninger; modsat deflation. Er inflationen stor - i nærheden af 100% eller højere - benævnes den hyperinflation.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Årsager til inflation
Inflation kan være omkostningsdrevet eller efterspørgselsdrevet. Den omkostningsdrevne inflation opstår, hvis virksomhedernes omkostninger - råvarer og lønninger - stiger, og virksomheden så vælter disse prisstigninger over på kunderne. Den efterspørgselsdrevne inflation hidrører fra, at efterspørgslen rettet mod en sektor - eksempelvis byggeriet under en højkonjunktur - er så kraftig, at priserne presses op. Begge disse ovenstående beskrevede årsager til inflation er kun sekundære effekter af den reelle årsag. Det er ofte det, der er problemet blandt mainstream økonomer, at den rigtige årsag aldrig defineres, men kun de sekundære. Den primære årsag til inflation kommer fra stigningen i pengemængden. Da pengemængden er monopoliseret af staten gennem Centralbanken er det altså suverænt Centralbanken, der skaber inflation i økonomien. Det illustreres lettest ved at betragte en økonomi, hvis transaktionsbehov (=størrelsen af BNP) kræver 100 møntenheder. Hvis økonomien ikke vokser og Nationalbanken over en nat f.eks. øger pengemængden med 100 til 200 møntenheder, så vil priser på alle varer alt andet lige stige til det dobbelte. Derfor bestemmer pengemængden kontrolleret af Centralbanken inflationen i samfundet. Årsagen til inflation er primært Centralbankens seddelpresse og de ovenstående først beskrevede årsager er blot bivirkninger af Centralbanken indgriben i økonomien.
[redigér] Holdningen til inflation
En høj eller voksende inflation anses for et onde - de stadige pris- og lønstigninger kræver mange kræfter, som ville kunne anvendes bedre andre steder. Samtidig udhules værdien af opsparing og ydelser. Den værste effekt er dog, at befolkningen vænner sig til den højere inflationstakt og dermed forstærker eller cementerer det højere niveau. Når dette er sket, er det vanskeligt at bringe takten ned igen - hvad Danmark oplevede i 1980'erne.
Fravær af inflation (eller ligefrem deflation) er dog heller ikke ønskeligt, idet en let inflation sikrer en svag dynamik.
Alt i alt anses inflationsbekæmpelsen for en væsentlig opgave, som især ligger hos centralbankerne.
[redigér] Inflationsbekæmpelse
Inflationen styres gennem renten - ved tegn på stigende inflation hæves renten, som medfører øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder, hvilket atter dæmper efterspørgslen.
[redigér] Måling af inflation - prisindeks
I Danmark står Danmarks Statistik for måling af inflationen gennem opgørelse af en række prisindeks eller pristal. De mest anvendte er:
- Forbrugerprisindekset, som opgøres - som det eneste af de her nævnte - til detailpriser inklusiv indirekte skatter.
- Nettoprisindekset, som opgøres til detailpriser.
- Engrosprisindekset, som opgør priserne i første omsætningsled.
- Råvareprisindekset, som omfatter importerede uforarbejdede råvarer.
De to første omfatter de priser, husholdningerne møder, mens de to sidste omfatter dele af virksomhedernes input.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
