Kalopanax

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kalopanax er et mellemstort, løvfældende træ med en åben og bredt søjleagtig vækstform. De forholdsvis få grene er grove og vandrette. Barken er først glat og grøn med blågrønne torne. Senere bliver den mørkegrå og rynket for til sidst at blive matgrå med en netagtig tegning af grålige kamme og store, tornede knuder. Gamle grene kan få furet bark med ganske få torne. Knopperne sidder spredt, og de er store og kegleformede med vinkelret udstående sideknopper. Bladene er røde i løvspringet. De er ægformede med 5-7 grove lapper. Bladranden er fint, men skarpt savtakket. Oversiden er mørkegrøn og glat, mens undersiden er præget af stive, bøjede hår og meget synlige ribber. Høstfarven er gul. Blomsterne sidder samlet i endestillede stande, der består af talrige, små skærme med hvide blomster. Frugterne er ægformede og sorte, men modner sjældent i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af grove, højtliggende hovedrødder med masser af dybtgående siderødder. Planten kan sætte rodskud.

Størrelse

18 x 4 m (50 x 10 cm/år).

Hjemsted

I et naturskovområde på en undergrund af kalksten og brun skovjord i nærheden af Towada søen i det nordlige Japan var Kalopanax blandt de arter, som koloniserede områder, hvor bundvegetationen af Sasa japonica var gået ud. Her optrådte den sammen med bl.a. Hjertetræ, Japansk Birk, Japansk Bøg, Japansk Røn, Kuriler-Magnolie og Viftebladet Løn.

Træets vækstform.

Blade i efteråret.

Dværgskud med torn og knop.