Kloning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ved en kloning omgår man den naturlige, dvs. kønnede formering. På den måde kan man mangfoldiggøre individer med velkendte og ønskværdige arveanlæg.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Plantekloner
Kloning har været anvendt i planteavl gennem århundreder, hvor man har betjent sig af metoder som podning, stiklingeformering, aflægning og deling, når man ville skaffe sig nye eksemplarer af planter med gunstige egenskaber. Man taler i den forbindelse om en "klon", når samtlige efterkommere kan betragtes som brudstykker af én og samme kærneplante, mens man taler om en sort, når der er tale om et udgangsmateriale på flere forskellige individer. I Danmark varetages kontrollen af klonmaterialets ægthed af Planteopformeringsstationen i Lunderskov, hvorfra der formidles materiale af de Dafomærkede kloner.
[redigér] Dyrekloner
Også i dyrenes verden er kloner et velkendt fænomen, selv om man ikke altid er sig det bevidst. Enæggede tvillinger er nemlig kloner med helt ens arveanlæg. Når der tales om dyrekloner, drejer det sig dog oftest om de kunstigt frembragte kloner, som har set dagens lys i de seneste år, hvor man fjerner arvemassen fra en ægcelle og derefter indsætter arvemasse fra en ønsket donorcelle. Til dette bruges en meget tynd injektionsnål til at skifte arvemassen. Derefter giver man ægcellen et lille elektrisk stød og ægcellen vil opføre sig, som om den netop var blevet befrugtet og begynde at dele sig. Ægget med dets nye kerne og arvemateriale får derefter lov at vokse i en kultur i nogle dage, hvorefter fosteret indsættes i livmoderen på en anden moderorganisme. Resultatet er, at man får to eller flere organismer med identiske genomer. En klon og en "forældre". De to sæt organismer har fuldstændig ens gener.
Encellede organismer, som for eksempel bakterier, deler (formerer) sig på denne måde, altså ved at kopiere genomet og danner to celler med samme genom. Det samme gælder for kroppens celler - processen kaldes aseksuel formering.
Ved seksuel formering får mennesker normalt et sæt gener fra hver af forældrene og arver derfor en blanding af genetiske egenskaber fra begge forældre. Ved kloning af mennesker bruges kun generne fra en person. Klonen (det nye menneske) arver derfor præcis samme genetiske egenskaber som denne person.
Kloning har været testet på en række større pattedyr for eksempel fåret Dolly. Det blev kendt den 27. februar 1997, da en gruppe forskere fra Roslin Instituttet i Edinburgh, Skotland erklærede, med ledelse af Ian Wilmut, at de havde skabt en klon, af fåret Dolly. Dette var den første offentliggjorte, vellykkede kloning af et voksent pattedyr. Dolly blev klonet ved kerneoverførsel. Forskere brugte stamceller fra yveret på et hvidhovedet får (celledonor). Sultes cellerne, holder de op med at vokse og går i en slags dvale-stadium. Dette gør cellerne nemmere at arbejde med, og ændrer strukturen, så det bliver nemmere at bringe cellen tilbage til et tidligere stadium og reprogrammere den.
Der blev brugt 277 æg, hvoraf kun 29 var levedygtige til at blive implanteret i livmoderen. Efter normal drægtighedsperiode blev Dolly født, som et helt almindeligt sundt og raskt lam med hvidt hoved. Dollys surrogatmor var sorthovedet og kunne ikke have født et lam med hvidt hoved, uanset hvordan faren så ud.
