Kors

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Kors

Et kors (latin crux græsk σταυρóς) er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne. Korset er i dag først og fremmest kristendommens vigtigste symbol, men har allerede før kristendommens opståen været anvendt som prydelse i mange forskellige kulturer.

[redigér] Historie

Keltisk kors

Kors forekommer på førkristelige genstande, såvel alene som sammen med andre ornamenter; det er f.eks. omgivet af en cirkel. I Nordens stenalder forekommer kors af og til, f.eks. på dæksten, i Sverige ofte med skålformede fordybninger. På en gravplads ved Golasecca (ved sydspidsen af Lago Maggiore) har man fundet kors på mange kar af brændt ler. På assyriske relieffer ses ligeledes kongen bære et kors om halsen med andre prydelser. Øreringe og andre smykker, prydelser på seletøj o.l. har også ofte form af kors. Foruden virkelige kors møder vi tidligt andre figurer og ornamenter der minder om kors, således svastika (eller hagekors), hvis korsarme er brudte og omdrejede i rette vinkler.

Det varede længe inden korset blev kristendommens særlige symbol. Grunden var, at korset var et forbrydertegn, fordi romerne henrettede forbrydere på kors (se korsfæstelse). I stedet brugte man i den tidligste kristendom (se urkristendom) symboler som Noas ark eller en fisk.

To begivenheder siges at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. I følge kirkehistorikeren Eusebius fik den romerske kejser Konstantin den Store forud for den vigtige sejr ved den milviske bro (312) en vision af et brændende kors og skriften: " In hoc signo vinces" - ved dette tegn skal du sejre. I 326 foretog Konstantins mor, dronning Helena, en pilgrimsrejse til Palæstina og fandt i følge legenden de tre kors ved Golgata. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som dødsstraf og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen.

Korset blev herefter et populært symbol. Det blev brugt på mønter, regentens rigsæble, vejkors m.m. Korset var dog stadigvæk uden nogen afbildning af Kristus. Grunden var, at man dermed mente at gøre Kristus for menneskelig. I stedet afbildede man et lam - et andet symbol for Kristus - sammen med korset, enten ved at lammet løfter korset med sit ene forben, ved at det står foran korset eller ved at det sættes midt inde i korsskæringen.

På kirkemødet i Konstantinopel 692 vedtog man bl.a. at forbyde fremstillingen af Kristus som et lam og bød, at han fremover skulle vises som menneske. Sådant et kors med afbildning af Kristus kaldes et krucifiks. Krucifikset blev først rigtigt populært i 900-tallet, i form af det såkaldte kongekrucifiks. Kongekrucifikset, der også kaldes det romanske kors, forestiller en påklædt Kristus med krone på, naglet med 4 nagler til korset, men uden tegn på lidelse. Lidelseskrucifikset, også kaldet det gotiske kors, blev indført af fransiskanerne i 1200-tallet. Her er Kristus gjort menneskelig og lider på korset - han hænger i armene, hovedet er uden krone eller med tornekrone, og der er kun brugt 3 nagler, hvoraf den ene går gennem begge fødder.

[redigér] Typologi

Det latinske kors, hvis lodrette nederste arm er længere end de tre andre.	Peterskors (Apostlen Peter skal efter eget udsagn have ønsket at blive korsfæstet med hovedet nedad)	Græsk kors; her er alle fire arme lige lange	Andreaskors (crux decusata)
Kløverbladskors	Det "korsede" kors	Krykkekors	Maltakors (eller malteserkors)
Mantuakors	Patriarkalkors (også kaldet "Lorrainekors")	Pavekors	Tau-kors