Løvstikke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Løvstikke (Levisticum officinale.)
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Løvstikke (Levisticum officinale), også kaldet maggiurt, er en kraftig flerårig skærmplante med store fjersnitdelte mørkegrønne selleri-lignende blade. Planten blomstrer i juni - august med bleggule blomster. Planten kommer oprindeligt fra Iran, men er bragt til Europa som lægeplante og krydderurt af munkene i middelalderen. Løvstikke er hårdfør og trives glimrende i Danmark. Den foretrækker godt gødet og fugtig muldjord og vokser lige gerne i sol og i skygge. Planten bliver stor - op til et par meter i højden, så den egner sig ikke til plantning i rækker i køkkenhaven.
Af planten kan anvendes både blade, frø og rod. Plantens friske skud anvendes som krydderurt. De har en kraftig smag af selleri og kan bruges i supper, saucer og kødretter. Med lidt forsigtighed kan løvstikkens blade også bruges i salat, men de smager temmeligt kraftigt igennem. Løvstikkefrø anvendes som krydderi, enten hele eller stødte. Frøene har en let bitter sellerismag og kan anvendes i begrænset mængde i salater, supper, marinader og farseringer. Løvstikkeroden bruges kun medicinsk. Et udtræk af løvstikkerod virker vanddrivende, luftdrivende og krampeløsende. Den æteriske olie har antibiotiske egenskaber, de aktive stoffer deri er bl.a. angelicasyre og terpineol. Som lægeplante anvendes løvstikke dog næsten ikke mere.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Hans Wohlmuth: Lægeplanter og krydderurter til husbehov. Holte, 1987. Side 72.
Krydderurter | |
---|---|
Vildtvoksende: |
Humle | Brøndkarse | Mose-Pors | Skvalderkål | Brændenælde | Strand-Malurt | Vand-Mynte |
Dyrkede: |
Basilikum | Fransk Esdragon | Kamille | Have-Karse | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Citron-Melisse | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian | |