L'Alpe d'Huez
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alpe d'Huez er et bjerg i den franske del af alperne. det befinder sig i Huez kommunen i Isére départementet. Ud over at være kendt fra Tour de France er det også et berømt skisportssted. 1850 meter højt.
[redigér] Tour de France
Alpe d'Huez er nok det mest legendariske af alle bjerge der forceres i Tour de France. Selvom det hverken er det højeste eller stejleste bjerg i Tour'en, er det den mest prestigefyldte sejr en cykelrytter kan få på et bjerg. Selvom stigningen ikke er på programmet hvert eneste år, så har været med ca. hvert eller hver andet år siden 1976. 1976 var kun anden gang stigningen var med på Tour ruten, siden den blev introduceret i 1952, hvor italieneren Fausto Coppi vandt.
Stigningen op til Alpe d'Huez er 13,8 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1%. Den er også især kendt for sine karakteristiske 21 hårnålesving, hvor man kan se fra den ene terrasse til den anden. Hver eneste vinder på Alpe d'Huez har fået et af svingene opkaldt efter sig. Da man i 2001 kørte op for 22. gang, var man nødt til at starte forfra, så der i nogle sving nu er to mindeplader over bjergets sejrherre.
Alpe d'Huez bliver også kaldt for Hollænderbjerget, på grund af de mange hollandske sejre, da man genoptog brugen af stigningen i 70'erne. Vejkanterne er stadig fyldt med hollandske tilskuere, som holder traditionen i hævd, selvom der ikke har været en hollandsk vinder siden Theunisse i 1989.
Ud over alle hollænderne, er bjerget også blevet lidt af et tilløbsstykke for alle andre cykelfans. Igennem de sidste 10-15 år er billederne af råbene og hujende fans blevet mere og mere kaotiske. i 2004 anslog man, at der var omkring 1 million fans. Man kan undre sig over at, det overhovedet er muligt at køre cykelløb igennem denne menneskehob uden at det går galt, hvilket det da også gjorde i 1999 da Italienske Giuseppe Guerini blev væltet af cyklen af en amatørfotograf. Guerini kom heldigvis på cyklen igen og vandt også, til fotografens held, etapen.
I 2004 blev der noget utraditionelt kørt en bjergenkeltstart kun op af Alpe d'Huez. Amerikaneren Lance Armstrong vandt i suverænt stil, men slog meget uventet ikke rekorden for bedste tid op ad bjerget. Den indehaves stadig af den nu afdøde Marco Pantani, som i 1995 kørte solo hele vejen til top i tiden 37'50", efter at have tilbagelagt 162,5km og kørt over tre bjerge uden for kategori.
[redigér] Vindere på Alpe d'Huez igenem tiderne
År | Navn | Land |
---|---|---|
2006 | Fränk Schleck | LUX |
2004 | Lance Armstrong | USA |
2003 | Iban Mayo | ESP |
2001 | Lance Armstrong | USA |
1999 | Giuseppe Guerini | ITA |
1997 | Marco Pantani | ITA |
1995 | Marco Pantani | ITA |
1994 | Roberto Conti | ITA |
1992 | Andrew Hampsten | USA |
1991 | Gianni Bugno | ITA |
1990 | Gianni Bugno | ITA |
1989 | Gert-Jan Theunisse | NLD |
1988 | Steven Rooks | NLD |
1987 | Federico Echave | ESP |
1986 | Bernard Hinault | FRA |
1984 | Luis Herrera | COL |
1983 | Peter Winnen | NLD |
1982 | Beat Breu | CHE |
1981 | Peter Winnen | NLD |
1979* | Joop Zoetemelk | NLD |
1979* | Joaquim Agostinho | PRT |
1978 | Hennie Kuiper | NLD |
1977 | Hennie Kuiper | NLD |
1976 | Joop Zoetemelk | NLD |
1952 | Fausto Coppi | ITA |
*I 1979 var der to afslutninger på l'Alpe d'Huez.
[redigér] Hurtigste opstigninger til Alpe d'Huez
Nr | Tid | Navn | År | Land |
---|---|---|---|---|
1 | 36' 50" | Marco Pantani | 1995 | ITA |
2 | 36' 55" | Marco Pantani | 1997 | ITA |
3 | 37' 15" | Marco Pantani | 1994 | ITA |
4 | 37' 36" | Lance Armstrong | 2004 | USA |
5 | 37' 40" | Jan Ullrich | 1997 | DEU |
6 | 38' 05" | Lance Armstrong | 2001 | USA |
7 | 38' 10" | Miguel Induráin | 1995 | ESP |
8 | 38' 10" | Alex Zülle | 1995 | CHE |
9 | 38' 15" | Bjarne Riis | 1995 | DNK |
10 | 38' 20" | Richard Virenque | 1997 | FRA |
--Flemming Jacobsen 15. aug 2006 kl. 12:37 (CEST)