Live and Let Die
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Live and Let Die (Blodig vej til Jamaica) er den anden bog i serien om James Bond af Ian Fleming. Den udkom første gang i 1954.
Om handlingen: Gamle guldmønter fra en sørøverskat distribueres illegalt i USA. Negergangsteren Mr. Big mistænkes og Bond sendes til New York for at undersøge sagen. Mr. Big og hans voodoo-frygtende negere bryder sig ikke videre om Bond så Bond må sammen med Mr. Bigs sandsigerske Solitaire skarpt forfuldt stikke af mod først Florida og siden Jamaica.
[redigér] Filmen
I 1973 lancerede EON Productions Live and Let Die (Lev og lad dø) som den ottende film i serien om James Bond. Sean Connery havde for anden gang stoppet i rollen som Bond så en ny Bond måtte findes. Mange var på tale men valget faldt til sidst på Roger More.
Om handlingen: Tre MI6-agenter bliver myrdet og sporene peger mod den caribiske østat San Moniques statsminister Kananga der har forbindelse til negergangsteren Mr. Big. Bond følger sporene først til New York og siden San Monique hvor Kananga dyrker både voodoo og opium.
- Producent: Albert R. Broccoli og Harry Saltzman
- Manuskrift: Tom Mankiewicz
- Instruktør: Guy Hamilton
Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Roger Moore - James Bond
- Yaphet Kotto - Kananga/Mr. Big
- Jane Seymour - Solitaire
- Clifton James - Sheriff J.W. Pepper
- David Hedison - Felix Leiter
- Julius Harris - Tee Hee
- Geoffrey Holder - Baron Samedi
- Gloria Hendry - Rosie Carver
- Bernard Lee - M
- Lois Maxwell - Miss Moneypenny
[redigér] Trivia
- Det var på tale at lade Ursula Andress gentage sin rolle som Honey Ryder fra Dr. No. Da det stod klart at Sean Connery ikke ville vende tilbage blev det imidlertid opgivet. Til gengæld dukkede Honey Ryder op i samme års bog James Bond: The Authorised Biography of 007 (Jeg er James Bond 007) af John Pearson.
- I bøgerne optræder Quarrel første gang i Live and Let Die for siden at dø i Dr. No. Filmene blev imidlertid lavet i omvendt rækkefølge så i Live and Let Die blev Quarrel erstattet af sin søn Quarrel Jr.
- Krokodillefarmen ejedes af Ross Kananga og det var også ham der stod for stuntsene med at hoppe på krokodillerne. Som en joke var Bond og dermed Kananga iført krokodilleskindssko. Kananga lagde også navn til filmens skurk.