Jamaica

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Out of Many, One People
(engelsk: Ud af mange, ét folk)

Nationalmelodi: Jamaica, Land We Love

Hovedstad Kingston
17°59′ N 76°48′ W

Største by Kingston

Officielle sprog

Engelsk

Regeringsform

Dronning
Premierminister

Konstitutionelt monarki
Elizabeth II
Portia Simpson Miller

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Storbritannien
6. august 1962

Areal
• Total
• Vand (%) 10.990 km² (nr. 160)
1,5

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 2.735.520 (nr. 135)

248,6/km² (nr. 32)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
9,2 mia. USD (nr. 104)
4.100 USD (nr. 109)

Valuta Jamaicansk dollar (JMD)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC-5)
(UTC-5)

Internetdomæne

.jm

Telefonkode +1-876

Jamaica er en ø og et land i Caribien. Øen er den tredjestørste i det Caribiske Hav og har et areal på 10.990 km², hvoraf ca. en tredjedel er beboeligt. Jamaica er bjergrigt, og det højeste punkt er Blue Mountain Peak. Jamaica har omkring 2,7 mio. indbyggere (2005).

[redigér] Folket

Størstedelen af indbyggerne på Jamaica stammer oprindeligt fra Afrika, men der er dog også mindre grupper af kinesere, indere, arabere og europæere. Levevilkårene er ikke særligt gode. Der har tidligere været stor emigration til Storbritannien og USA, og der sker stadig en meget betydelig vandring fra land til by, hvilket har betydet en stor tilvækst af slumkvarterer især i hovedstaden Kingston.

Jamaica er en betydelig producent af bauxit, som udgør halvdelen af landets eksport.

Landbruget spiller en stor rolle, men store firmaer sidder på størsteparten af jorden. Først og fremmest dyrkes der sukkerrør, men også bananer er en stor afgrøde, ligesom der dyrkes tobak, majs, kartofler og citrus. Jamaica kan dog ikke brødføde sig selv, og der er en betydelig fødevareimport.

Turismen er det vigtigste valutaskabende erhverv, og specielt på øens nordkyst findes der store hotelbyggerier.

[redigér] Sproget

Det officielle sprog på Jamaica er engelsk, men man har også et lokalt sprog ved navn patois, et kreolsprog, som bygger på engelsk og også enkelte spanske ord og betoninger. Den jamaicanske patois bliver ofte brugt i forskellige musikgenrer. Ikke kun af jamaicanske kunstnere, men også af amerikanske og engelske sangere. Specielt indenfor rap er det man kalder "raggamuffin style" meget populært.

De fleste indbyggere er kristne protestanter. Det tidligere britiske tilhørsforhold afspejles i, at mange er anglikanere. Rastafari-bevægelsen er et speciel national religion, der primært findes blandt de sorte og især i blandt de fattigste indbyggere. Før religionen (at kalde det religion er misvisende idet der mere er tale om en form for ideologi) blev kendt som "The Rastafarian Movement" blev den ideologi rastafarinismen er bygget på, omtalt som Marcus Garveys idealer, der byggede på de sortes frigørelse og deres tilbagevenden til det afrikanske "homeland." I 1920érne talte Marcus Garvey, en indfødt jamaicaner, om at der skulle bygges en afrikansk stat for afrikanerede, der var blevet taget fra deres oprindelige land. Han sagde til sine følgere at de skulle "se mod Afrika, fordi en konge ville blive kronet der." Mange mener at Garvey talte om sig selv fordi han allerede var blevet valgt til "The provincial President of Africa" af hans egen "United Negro Improvement Association", men nogle forstod budskabet mere bogstaveligt. Blandt disse var folk fra jamaicas arbejderklasse, der troede på Garvey’s "Tilbage til Afrika bevægelse." De anså Garvey for at være profet, mere specifikt en reinkarnation af Johannes Døberen. Som en konsekvens af dette opfattede mange kroningen af den etiopiske Ras Tafari af Ethiopien til Kejser Haile Selassi d. første i 1937, som en opfyldelse af profetien og udråbte Haile Selassie til I Jah, eller Gud. Medlemmer af rastafari bevægelsen spiser ikke svinekød, da de anser grisen for at være et urent dyr. Mange af dem klæder sig i farvestrålende tøj som rød, gult og grønt. Symbolet af en løve går også ofte igen i udsmykning af tøj og smykker. Som oftest dækker kvinderne deres hår, mens mændene lader håret vokse i såkaldte dreadlocks. Der er forholdsvis få rastafaraer på Jamaica i forhold til de andre religioner, men mange jamaicanere lader sig inspirere af farverne og til dels også nogle af de ideologier rastarinismen bygger på. Den mest berømte rastafari er nok reggae musikkeren, Bob Marley, der blev født i et fattigt kvarter på Jamaica, men som voksen formåede at sælge i tusindvis af plader og spillede overalt i verden med sit band "The Wailers."

Nationalsporten er cricket, men også fodbold (ikke amerikansk fodbold, men europæisk) er meget populært. I 1998 lykkedes det, det jamaicanske fodboldhold at kvalificere sig til VM i Frankrig og hele øen befandt sig i en sand glædesfest. Jamaica har aldrig tidligere (eller senere) været med til et VM i fodbold. Desværre gik det ikke ret godt for "The Reaggae boys," som holdet blev kaldt, og de gik ikke videre efter indledende kampe.

[redigér] Historie

Oprindeligt var Jamaica beboet af arawakindianere, der kaldte øen for Xamayca, der betød "kildernes land".

Da Christoffer Columbus i 1494 kom til øen, erklærede han den for spansk område og gav den navnet Santiago.

I 1655 erobrede englænderne Jamaica. I 1600-tallet var Jamaica i høj grad blevet et center for sørøveri i Caribien, men englænderne fik ryddet op, og herefter blev Jamaica i stedet et af verdens førende centre for slavehandel, og de store sukkerrørsplantager på øen baserede sig på en slaveøkonomi. Storbritannien beholdt øen helt til 1962, hvor Jamaica blev en selvstændig nation, dog inden for Commonwealth.

Landet har siden uafhængigheden været regeret skiftevis af højre- og venstrekræfter.