Wikipedia:Lovende artikler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lovende artikler er et projekt, der søger at gøre allerede læseværdige artikler endnu bedre med henblik på at gøre dem klar til nominering som anbefalet artikel. For at en artikel skal kunne komme i betragtning som lovende artikel, skal den først have været valgt som ugens artikel og desuden have potentiale til at blive forbedret yderligere.
Lovende artikler udvælges blandt de bedste ugens artikler, der allerede er blevet vist på forsiden. En lovende artikel skal først og fremmest være i stand til – inden for en overskuelig fremtid – at blive forbedret til anbefalet artikel gennem brugersamarbejde. Se kravene til en anbefalet artikel for en oversigt over, hvad der forventes af realistiske forbedringsmuligheder for lovende artikler. Proceduren for nominering af kandidater til lovende artikler findes på Wikipedia:Udvælgelsesprocedure for lovende artikler. Allerede nominerede artikler findes i Kategori:Kandidater til lovende artikler. |
||
Nyeste artikel
|
||
Christina AguileraChristina María Aguilera (født 18. december 1980) er en amerikansk pop-sangerinde og sangskriver. Hun debuterede i underholdningsindustrien i en relativt tidlig alder, efter hun havde indsunget titelnummeret til filmen, Mulan. Hun opnåede stor anerkendelse fra anmelderne såvel som høje salgstal med sit debutalbum, Christina Aguilera (1999), hvoraf fire numre blev hitsingler. Desuden bidrog albummet til, at hun vandt en Grammy Award - noget der også blev hjulpet på vej af et latino pop-album, et album med julesange, udgivet i samme periode samt hendes medvirken på soundtracket til filmen, Moulin Rouge!. Hendes andet studiealbum, Stripped (2002), hvor hun i højere grad havde indflydelse på den kunstneriske proces, fortsatte tendensen og solgte godt, mens anmeldelserne dog ikke levede op til debuten. Desuden blev hun kritiseret for sit image, som mange opfattede som voldsomt seksuelt betonet.[Kilde mangler] I 2005 giftede hun sig med Jordan Bratman, og hendes tredje studiealbum, Back to Basics blev udgivet i august 2006. På dette har hun stræbt efter at vende tilbage til sine oprindelige inspirationskilder inden for soul, jazz og blues. Albummet blev modtaget med høje salgstal og positive anmeldelser. Aguileras stemme har ofte fået opmærksomhed. Den amerikanske avis, The New York Times har beskrevet hendes stemmeleje som "bemærkelsesværdigt". I MTV-programmet, All Eyes on Christina fortælles, at Aguilera kan nå fire oktaver: Aguilera har en evne til at ramme toner, som ligger i randregisteret (som der skrives i en anmeldelse af hendes sang Soar fra albummet Stripped i en artikel i Entertainment Weekly, når hun disse høje toner 3 minutter og 20 sekunder inde i sangen). I 2003 blev hun endvidere placeret som nummer fem (tre for kvinder) på MTVs 22 Greatest Voices in Music foruden, at Cove Magazine har placeret hende som nummer ét på sin "100 Greatest Pop Vocalists", hvor hendes stemme modtog "50/50". |
||
Lovende artikler
|
||
Biologi
|