Månelanding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månelandingen 20. juli 1969 var en utrolig teknologisk bedrift, hvor man for første gang landsatte et menneske på Månen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optakt
Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident John F. Kennedy i starten af 1960'erne. Efter at rumkapløbet mellem USSR og USA var gået i gang, var rumfartsteknologien udviklet med stor hast – og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen.
I 1969 landsatte amerikanske NASA Neil Armstrong på Månen og med ordene “Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden” afsluttede Armstrong rumkapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.
[redigér] Landingen
Efter et par dages rejse ankom Neil Armstrong og hans mandskab på Apollo 11-missionen til Månen. Efter landing trådte astronauterne ud, og der blev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk flag.
[redigér] Flere månelandinger
Frem til 1972 foretog NASA yderligere fem bemandede månelandinger. Siden har der ikke været mennesker på Månen. Det er en risikofyldt rejse, og man har ikke meget at komme efter, som satellitter ikke kan klare. Astronauterne fra dengang bragte store mængder månesten og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere selenologiske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter.
NASA har siden 2004 haft som mål at sende mennesker til månen igen inden 2020.
ESAs SMART-1-satellit vil desuden tage detaljerede billeder, der eventuelt kan afsløre om konspirationsteorierne om månelandingen er sande eller falske.
