Månen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne.

Månen

Månen set fra rumfartøjet Galileo fra 560 000 km afstand

Opdaget

—

Kredsløb om Jorden

Afstand til Jorden (massecenter)	Min. 363 104 km Max. 405 696 km
Halve storakse	384 400 km
Halve lilleakse	383 810 km
Excentricitet	0,0554
Siderisk omløbstid	27d 7t 43m 11,51s
Synodisk periode	29d 12t 44m 2,803s
Omløbshastighed	Gnsn. 3679 km/t Min. 3485 km/t Max. 3895 km/t
Banehældning	5,145 396° i fh. t. ekliptika
Periapsisargument; ω	318,150 °
Opstigende knudes længde; Ω	125,080 °

Omgivelser

—

Fysiske egenskaber

Diameter	3476 km v. ækv., 3472 km v. polerne
Fladtrykthed	0,001 21
Overfladeareal	3,79·10¹⁰ km²
Rumfang	2,2·10¹⁰ km³
Masse	7,347673·10²² kg
Massefylde	3,344·10³ kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	1,622 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv.	8568 km/t
Rotationstid	27d 7t 43m 11,51s
Aksehældning	1,5424° i.f.t. ekliptika
Nordpolens rektascension	266,857 7° (17t 47m 25,848s)
Nordpolens deklination	65,641 1 °
Magnetfelt	Yderst svagt
Albedo	12 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -23 °C Min. -233 °C Max. 123 °C

Atmosfære

Atmosfæretryk	3·10⁻¹³ hPa
Atmosfærens sammensætning	Helium: 25% Neon: 25% Brint: 23% Argon: 20% Desuden spor af Metan carbondioxid

Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

[redigér] De to sider

Månens libation og faser

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden.

Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

[redigér] Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º.

Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

[redigér] Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna.

I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen.

Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

[redigér] Se også

Solsystemet bestående af stjernen Solen og dens satellitter (drabanter)

Solens planeter:
Merkur \| Venus \| Jorden \| Mars \| Jupiter \| Saturn \| Uranus \| Neptun
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) \| Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) \| Asteroidebæltet \| Trojanske asteroider \| Kentaur-asteroider \| Trans-neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Måner \| Dværgplaneter \| Kometer \| Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) \| Småplaneter (asteroider, planetoider)

Universet

En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi.
Gas \| Atmosfære \| Solvind \| Stjernevind \| Kosmisk stråling \| Asteroidebælte \| Stjernehob, Stjernetåge \| Solsystem \| Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) \| Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. spektralklasser:
Astronomi \| Brun dværg \| Hvid dværg \| Stjerne \| Rød kæmpe \| Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) \| preon-stjerne \| Kvarkstjerne \| Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova \| Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe \| Planet \| Måne \| Komet \| Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) \| Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator \| Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) \| Rumsonde \| Rumstation \| Astronaut \| Kosmonaut
Andre emner:
Himmel \| Himmellegeme \| Satellit (Drabant) \| Omløbsbane \| Kosmologi \| Big Bang \| Big Crunch \| Big Rip \| Ormehul