Markion
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Markion eller Marcion, omkring 85 – 160, teolog og filosof fra Sinope ved Sortehavet, søn af biskoppen dér.
Markion dannede en modkirke til storkirken eller urkirken og fik betydning ved at forkaste de gamle jødiske skrifter som gyldige for kristne og sammenstille sit eget udvalg af skrifter til en første kanon for et nyt testamente, der skulle være en vejledning til sandheden for hans tilhængere.
Dette fremprovokerede eller fremskyndede dannelsen af det vi siden kender som Det Gamle og Det Nye Testamente, mens det 100-tallet fortsat er sådan, at der med Skriften menes den jødiske helligskrift (i Septuagintas skikkelse), hvorimod man ikke havde nogen afgrænsning af den samlede nytestamentlige overlevering. (Schørring i Gregersen, s. 33)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
Man kender ikke meget til Markions liv. De fleste steder angives han at have levet fra omkring 85 til omkring 160 – Andre Wiki-sider angiver dog omkring 110 for hans fødsel.
Han skulle stamme fra Pontus i Lilleasien, sandsynligvis fra Sinope, en havneby på Sortehavskysten, og have været en velhavende skibsreder der.
I en moden alder tilsluttede han sig den kristne menighed i Rom, omkring år 140, men blev få år efter udstødt, og fik den store pengegave tilbage som han tidligere havde givet.
Irenæus oplyser at Markion havde kontakt med en syrisk gnostiker ved navn Kerdon. Efter sin udstødelse af den romerske menighed dannede han en modkirke, som fik betydelig udbredelse. – (Grane, 1997 side 12)
[redigér] Teologi
[redigér] Som baggrund: elementer i en gnostisk grundmyte
Bilde forsøger at indkredse elementer der må indgå i en gnostisk grundmyte:
- Den højeste og sande gud og menneskenes verden har ikke intet med hinanden at gøre.
- Demiurgen ("håndværkeren", "verdensbyggeren") har skabt den materielle verden.
- Den faldne menneskelige "ånd" er fanget i legemets "fængsel".
- Den højeste og sande gud sætter et frelsesprojekt igang, der skal befri menneskets åndelige element og føre det tilbage til den himmelske verden, hvorfra det var faldet ved skabelsen.
- Dette frelsesprojekt sættes ofte i værk af et sendebud, en budbringer, der overbringer den nødvendige viden, gnosis, til det eksilerede menneske.
- Denne frelsende gnosis kan bringe det befriede menneske tilbage til den himmelske lysverden, til hvile hos Faderen.
Egentlig og ægte gnosticisme bestemmer Bilde således som et verdenssyn, der separerer den højeste gud og menneskets verden. Verden anskues som en ond verden, der er skabt af en gudsfjendtlig magt. Mennesket forstås som et ulykkeligt væsen i "eksil" i verden og i "fængsel" i legemet. Frelsen bliver så menneskets redning ud af legemets "fængsel" og ud af den materielle verdens "eksil" tilbage til den himmelske lysverden og "fylde" eller "hvile" hos Faderen. (Bilde, s. 424f)
[redigér] Markion renser Paulus og Lukas for jødiske referencer
Kendskabet til Markions teologi har vi igennem hans modstandere, især Tertullian, som skrev et skrift i fem bøger mod Markion: Adversus Marcionem. Man mener ud fra disse modstanderes omtale at kunne rekonstruere et skrift af Markion, "Antithesis" hvori han behandler modsætningen mellem lov og evangelium; en modsætning han brugte til at udrense gammelt jødisk materiale i de skrifter samtiden og han havde til rådighed.
Ved denne udrensning endte Markion med en ny skriftsamling der bestod af ti breve af Paulus, apostel samt et renset Lukasevangelium, evangelium. Udeladt af Paulus var Pastoralbrevene : Første og Andet Brev til Timotheos og Brevet til Titus.
Denne skarpe skelnen mellem lov og evangelium mente Markion at kunne læse hos Paulus, men her midt i 100-tallet hvor Markion virker, følger de kristne ikke længere de jødiske ritual- eller ceremoniallove, men skelner mellem disse og moralloven som stadig gælder for kristne. (Grane 1997, s. 15). Markions opfattelse at loven ikke skulle gælde for kristne, kaldes for antinomisme, antinomianisme ses også.
Ikke-gnostisk er Markions opfattelse af frelsen, der ikke opnås gennem indsigt, gnosis, altså ingen hemmelig læretradition, men gennem Kristus som den gode Gud sender for at udfri menneskene. Kristus er dog kun tilsyneladende et menneske, heraf Markions doketiske afvigelse: Kristus er ikke både sand Gud og sand menneske. Opfattelsen afvistes på Kalkedonmødet i Lilleasien i 451 ved fastlæggelsen af tonaturlæren. (Økumenisk koncil)
[redigér] Tog Markion og gnostikerne blot konsekvensen af passager hos Paulus og Johannes ?
Bilde ser ud til at mene at gnostikerne blot kan have taget konsekvensen af passager hos Paulus og i Johannesevangeliet hvor "der lægges op til" en afgørende adskillelse mellem Gud Fader og skaberguden Jahve, en adskillelse som er alfa og omega i gnosticismen.
For Johannes vedkommende i Joh 8,39-47 hvor Jesus siger til jøderne at de har Djævelen til fader; og for Paulus' vedkommende i Andet Korintherbrev: 2 Kor 4,4 hvor "denne verdens gud" skulle være Satan og ikke Gud Fader. (Bilde, s. 431f )
Men Hyldahl mener det står skrevet på hver side i Paulus breve at Det Gamle Testamentes Gud var Jesu Kristi Fader og de kristnes Gud, og at det kun gennem postulatet om jødiske rettelser kunne lykkes for Markion at overbevise sig selv og sine tilhængere om at hans egen lære var identisk med Paulus'.
Her mener Hyldahl at der er en pointe i at Markion ikke var jøde som Paulus var; han ser nemlig en sammenhæng mellem jødernes nederlag i Bar Kokhba–opstanden i Rom 132–135 og fremvæksten af gnosticismen i tiden herefter, da "jødeguden" – Det Gamle Testamentes Gud – blev fremstillet som en ond og tåbelig guddom, fra hvem alle tænksomme mennesker måtte tage afstand. Herved tog gnosticismen del i tidens almindelig antisemitisme og bragte sig således "i sikkerhed". På denne baggrund tjener det den romerske menighed til ære at den straks tog afstand fra gnosticismen og fra Markion og hans lære og dermed viste at de kristnes Gud var én og den samme Gud, og at Det Gamle Testamente også var de kristnes bibel. Markions og gnostisk teologi er en teologi der sætter det jødiske folk udenfor. (Hyldahl, s. 345ff)
Heri ser han ud til at være enig med Grane der siger at "gnostisk" til enhver tid vil være en kristendomsforståelse der søger at løsrive kristendommen fra historien, fra traditionen og gøre den til en almen filosofi. (Grane 1973, s. 53)
[redigér] Betydning
[redigér] Kanon og creatio ex nihilo
Markion fik betydning for udviklingen af teologien inden for storkirken ved at fremlægge sin egen opfattelse af hvilke skrifter der skulle være udgangspunkt for en forkyndelsen i kirken. Han fremprovokerede eller fremskyndede kanondannelsen.
Endvidere tilskyndede hans opfattelse med to guder til udarbejdelse af opfattelsen af skabelsen ud af intet, creatio ex nihilo, hvorved det betones at materien hører med til Guds gode skabelse og ikke er et gudsfjendtligt fængsel for sjælen. (Gregersen, s. 114)
[redigér] Den markionittiske kirkes skæbne
Foragten for det materielle som den gamle jødiske skabergud var ansvarlig for, ledte til påbudet om asketisk livsførelse for tilhængerne; da dette også indebar cølibat, havde den markionittiske kirke, som ellers efter Markions udstødelse af menigheden i Rom havde vundet stor udbredelse, vanskeligt ved at opretholde sig selv og svandt da også ind i de følgende århundreder, sidst i de østlige dele af riget; mange menigheder gik over i de senere manikæere.
I sammensværgelsesteorier ses ofte følgende rækkefølge:
gnostikere – manikæere – paulikianere – bogomiler – katharer – valdensere – protestanter ([1])
[redigér] Se også
- Gnosticisme – Gnosticisme (under artiklen Kristendom) – Urkristendom – Urkirken
- Kristologi – Tonaturlære – Doketisme (Jesus er ikke sand menneske) – Ebjonitisme (bestrider at Jesus er guddommelig)
- Skabelsen – Creatio ex nihilo (skabelse ud af intet) – Kaos – Kosmos – Dualisme
- Kanon (religion)
[redigér] Litteratur
- Grane, Leif (1997). "Markions skriftforståelse", (artikel fra 1973). I Kristendommen i historien : udvalgte artikler 1950–1996. Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet : C.A. Reitzel, 1997. - 329 sider : ill. DK5=20.4. ISBN 87-7876-075-5
- Grane, Leif (1973). Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster. København: Gyldendal. DK5=27.11. ISBN 87-00-46261-6
- Bilde, Per (2001). En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59 ISBN 87-7457-277-6
- Hyldahl, Niels (1994) Den ældste kristendoms historie. Museum Tusculanum. 1. udgave. 1993. DK5=22.59. ISBN 87-7289-212-9 :
- Gregersen, Niels Henrik (1993). (Red.) Fragmenter af et spejl : bidrag til dogmatikken. Frederiksberg : Anis. 1. udgave 1992. DK5=23. ISBN 87-7457-142-7.
- Campenhausen, Hans von (1981). Den kristne bibel blir til; oversatt (til norsk fra tysk) av Tore Frost ; med et forord av Jacob Jervell. Århus : Aros. Originaltitel: Die Entstehung der christlichen Bibel. DK5=22.5. ISBN 87-7003-398-6
Harnacks Marcion regnes for hovedværket om Markion:
- Harnack, Adolf von (1921). Marcion : Das Evangelium vom fremden Gott : Eine Monographie zur Geschichte der Grundlegung der katholischen Kirche.
Tertullian regnes for hovedkilden til Markion:
- Tertullianus (1972). Adversus Marcionem : [1-2]. Edited and translated by Ernest Evans 1972. XXIII + 658 s. i 2 bd. Sprog: Engelsk. Serie: Oxford early Christian texts. Indhold: 1. Books 1 to 3. 2. Books 4 and 5.
-
- Stridsskrift i fem bøger mod Markion skrevet omkring år 208.
- Se under Eksterne henvisninger for link til tekst på latin og engelsk af Tertullians bøger mod Markion
[redigér] Eksterne henvisninger
Online tekst til hovedkilden til Markion
- Tertullian: Adversus Marcionem – Online tekst på latin og engelsk af Tertullians bøger mod Markion
Markion
- Opslag om Markion i det tyske kirkeleksikon Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon
- Fra en blog om den tidlige kristendom : Marcion, the Canon, the Law, and the Historical Jesus. A survey of Marcion's life and legacy.
- Marcion and Biblical Studies : kan Markion kaldes en 100-tallets Martin Luther, en reformator? Eller er sådanne vendinger blot et udslag af Bibel-udlægningens gnostificering fra liberalt hold.
- To Wiki-sider om gnostikeren Kerdon som Markion kan have været påvirket af : Cerdo – Kerdon
Markionisme
- Der findes et center: The Center for Marcionite Research
- Markionisme: Marcionism En engelsk Wiki-side – To korte danske opslag : Katolsk MiniLex
- Ret omfattende indlæg fra Catholic Encyclopedia om Marcionites
- "... As they arose in the very infancy of Christianity and adopted from the beginning a strong ecclesiastical organization, parallel to that of the Catholic Church, they were perhaps the most dangerous foe Christianity has ever known. ..."
Om et par tilknyttede begreber
- Her kan læses mere om eventuelle gnostiske elementer hos Johannes, og 'gnostisk grundmyte' : Kanoniseringen af Johannesevangeliet
- Fra Dialogcentret om Gnosis og tro : "... Endelig er gnosis så ledeløs og flydende en størrelse, at den gerne siver ind i mere solide religioner som kristendommen – næsten som en parasit i en værtsorganisme. Just derfor er det værd at bide mærke i forskellene mellem gnosis og esoterik og så den bibelske tro. ..."
- Antinomisme, antinomianisme: Antinomianism (engelsk Wiki) – Dansk opslag – Konkordieformlens artikel 5 var vendt mod antinomisme hos Johann Agricola Eisleben under 1500-tallets reformation.
- Doketisme, at Jesu liv og død kun var tilsyneladende: Docetism – Doketismus — og modsat at Jesus ikke var guddommelig: Ebionites ('de fattige', en jødekristen sekt)
- Om skabelsen ud af intet : Creatio ex nihilo
- Senere bevægelser som markionismen havde indflydelse på, bla: manikæismen og paulikanismen : Manichäismus – Paulicianism – Paulikianer
Om kanon
- Fra Patristik.dk til Det Ny Testamentes kanonhistorie : NT-kanon – Tysk Wiki-side med 'featured status'
