Marts-Viol
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Marts-Viol (Viola odorata).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Marts-Viol (Viola odorata) er en lav, udløberdannende staude. Bladrosetten består af runde, hjerteformede blade med rundtakket rand. Under- og overside er ensfarvet mørkegrønne og næsten hårløse. Planten bære blomster i to sæsoner: dels i det tidlige forår, og dels sidst i september. Tidligt på foråret (dog sjældent i marts!) ses de dybt violette blomster, som er bygget lige som stedmoderblomsten. Disse blomster bestøves af insekter. De sene blomster er lugtløse og selvbestøvende. Frøene har et lille fedtvedhæng, som gør at de bliver spredt af myrer.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af trævlede rødder fra en højtliggende, vandret jordstængel. Også på de overjordiske udløbere dannes der rødder. Blomsterne dufter kraftigt af viol.
- Størrelse
0,15 x 0,5 m (15 x 15 cm/år), heri ikke medregnet udløberne.
- Hjemsted
Marts-Viol hører hjemme i skovbunden under hegn, krat og skovbryn på god bund i Vesteuropa. Planten er naturaliseret flere steder i Danmark. Den findes i plantesamfund sammen med bl.a. Almindelig Guldstjerne, Hulkravet Kodriver, Hvid og Gul Anemone, Langstilket Lærkespore, Rams-Løg, Skov-Jordbær, Skov-Løg, Skovmærke og Skov-Star.