Matthæusevangeliet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Nye Testamente | |
Matthæus | |
Markus | |
Lukas | |
Johannes | |
Apostlenes Gerninger | |
Romerbrevet | |
1. Korintherbrev | |
2. Korintherbrev | |
Galaterbrevet | |
Efeserbrevet | |
Filipperbrevet | |
Kolossenserbrevet | |
1. Thessalonikerbrev | |
2. Thessalonikerbrev | |
1. Timotheusbrev | |
2. Timotheusbrev | |
Titusbrevet | |
Filemonbrevet | |
Hebræerbrevet | |
Jakobsbrevet | |
1. Petersbrev | |
2. Petersbrev | |
1. Johannesbrev | |
2. Johannesbrev | |
3. Johannesbrev | |
Judasbrevet | |
Åbenbaringen |
Matthæusevangeliet er den første bog i Det Nye Testamente. Sammen med Markusevangeliet og Lukasevangeliet regnes det til de såkaldte synoptiske evangelier. Evangeliets forfatterskab tilskrives traditionelt Sankt Matthæus, der var skatteopkræver og en af Jesu disciple. Matthæusevangeliet forkortes Matt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Datering
Den normale opfattelse er, at Matthæusevangeliet er det andet evangelium, skevet nogle år efter Markusevangeliet. Normalt dateres det til et sted i 70’erne e.Kf., mens det andre steder dateres så sent som 85. Det er især beretningen om Jerusalems ødelæggelse, der skubber dateringen til efter 70. Nogle bibelforskere hævder dog, at evangeliet stammer fra før 70.
[redigér] Indhold
1. del 1:1 - 4:11 Hvem er Jesus?
2. del 4:12 - 16:12 Messias' tjeneste for Israel
3. del 16:13 - 28:20 Messias' lydige underkastelse under døden
[redigér] Karakteristik
Matthæus er mere interesseret i kirkens liv og opbygning end i egentlig evangelisme. Belæring er vigtigere end prædiken - og vigtigere end mirakler. Det ledende problem for Matthæus (og ikke mindst hans menighed) er: Hvordan forbliver man en kristen? Troen svækkedes, bønnen manglede mod, praksis var usikker. Matthæus skrev i en interim-situation: Jerusalem-templet er ødelagt, og nu venter de kristne på Kristi endelige genkomst. Tiden er knap, det gælder om at være årvågen. Det gamle gudsfolk, Israel, er sendt ud på et sidespor, hedningemissionens epoke står for døren - i den korte tid, der er tilbage, inden verdens ende.
Dette evangelieskrift er fortællingen om Messias' konflikt med Israel. "Synagogen" er et negativt sted, "templet" er et positivt (minde?). "Loven" er et positivt begreb (jvf 'teserne' i Bjergprædikenen) og et problematisk smertepunkt (jvf 'antiteserne' i Bjergprædikenen) - men omskærelse nævnes ikke og synes ikke at have været et problem. Jesus skærper lovens krav - men tilgiver synder uden syndsbekendelse (9:2) og fester med åbenlyse syndere (9:11).
Matthæus' kristologi er funktions-orienteret. Jesus åbenbarer Guds natur og vilje - det er hans unikke rolle i verdensforløbets sidste tid. Matthæus henvender sig til kristne, der er aktive og lydige overfor Messias. "At gøre" er et nøgleord i dette evangelieskrift. Praktiske konsekvenser (ret levemåde) er afgørende. Gud stiller krav, men tillader de troende at bede som et centralt led i en kontinuerlig relation. Matthæus betoner Jesus som lærer - og hans læres indhold. Jesu autoritet er et grundmotiv og et kristologisk tema. Autoriteten hviler på Jesu lære, snarere end på hans mirakler.
At Kristi komme er forudsagt i Det Gamle Testamente er naturligvis forudsat overalt i Det Nye Testamente. Imidlertid går Matthæus et skridt videre: Mindst en halv snes gange i sit evangelium påpeger han at den og den begivenhed i Jesu liv sker for at skriftens ord kan gå i opfyldelse. Et ekstremt eksempel herpå finder vi i Matt 21:1-7, hvor vi erfarer at Jesus drog ind i Jerusalem ridende på to æsler. Evangelisten bygger her på en misforståelse (eller i det mindste en dristig omfortolkning) af Zak 9:9.
Overdrivelse er et fortællemæssigt virkemiddel: "Skriftkloge og farisæere" er eentydigt negative modbilleder på sandhedens tilhængere (de kristne). Roms 'jødiske krig' er the Mother of All Wars. "Hele loven" skal overholdes.
Det er ofte godt at holde øje med midten i Matthæus' redaktionelle arrangementer. Princippet er: pointen er i centrum, hvorfra resten spredes i koncentriske cirkler, der symmetrisk refererer til hinanden.
Indtil oplysningstiden var det almindeligt antaget, at Matthæusevangeliet i det store og hele var skrevet af et øjenvidne. Man var dog klar over, det var usandsynligt, at en discipel, som havde fulgt Jesus i Galilæa, kunne skrive græsk. Denne vanskelighed forsøgte man at komme uden om ved at påstå, at Matthæus havde skrevet på aramæisk, og at "vores" Matthæus var en oversættelse heraf til græsk. Imidlertid er intet af den påståede aramæiske original bevaret, og ingen tidlig kirkefader synes at have kendt den. Da det endvidere er klart at Matthæus har kendt og benyttet Markus-evangeliet ("tokilde-hypotesen"), er tanken om Matthæus som øjenvidne med få undtagelser opgivet af bibelforskerne.
[redigér] Detaljer
I Matthæusevangeliet 2:1 bliver de vise mænd fra Østerland omtalt. Se Hellig tre konger.
Denne artikel om et emne fra Det Nye Testamente er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |