Menneskeskabt drivhuseffekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er øgningen af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Drivhusteorien går på, at der bliver sendt mere drivhusgas ud i atmosfæren ved menneskeligt aktivitet, end der optages af jordens grønne planter og havets plankton. Drivhusgassernes øgning i atmosfæren medfører ifølge klimamodellerne en øget middeltemperatur på jorden. Hvor stor den effekt er nu og vil være i fremtiden, er der uenighed og usikkerhed om. ^{[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16]} Desuden er det usikkert hvor stor en Gaia-effekt liv har på varmebalancen. ^{[17] [18] [19] [20]} Herudover er det muligt at tundra kan frigive store mængder kuldioxid, hvis temperaturen stiger en del mere. ^{[21] [22]}

De gasser som har en betydende virkning på drivhuseffekten er lattergas, metan, CFC-gasser og kuldioxid. Hastigheden hvormed drivhusserne øges, er faldende og især CFC-gasbidragshastigheden er faldet markant siden Montreal-protokollens ikrafttræden i 1989, grundet mange landes tilslutning til aftalen.^[23] En sekundær effekt af de tidligere nævnte drivhusgasser er mere vanddamp i atmosfæren, som er grunden til den øgede drivhuseffekt for små øgninger af f.eks. CO₂, metan. ^{[24] [25]}

I 2004 er der stor usikkerhed om, hvor stor den menneskeskabte drivhuseffekt er, og nogle klimaskeptikere påstår at den er opspind eller overdreven. Årsagerne til usikkerheden er mangfoldige:

• Man har ikke styr på jordens globale CO₂-regnskab. Der "forsvinder" mere CO₂ fra atmosfæren end der burde, i følge den hidtidige geologiske og biologiske viden (før 2003^[26]). (det manglende kulstofafløb blev fundet december 2004^[27]). Måske vil en del planter optage mere CO₂ med pga. øget koncentration (gødningseffekt).^{[28][27][29][30][31]} Selv alger på og i is og sne kan optage CO₂.^[32] Nogle steder øges mængden af fotosyntetisernde planter.^[33][34]
• Verdenshavenes vand dækker ca. 70% af vores planet og har en stor varmebuffervirkning.^[35]
• Der er regionale og globale naturlige klimarytmer; f.eks. El Niño, La Niña.
• Solens udstrålingsvariation har en effekt.^[36][37]
• Man har ikke en komplet forklaring på skydannelse, der har en markant indvirkning på jordens daglige og generelle varmebalance.^[38][39] Det er f.eks. usikkert hvor stor en effekt kosmisk stråling fra solen og verdensrummet har.^[40][41] Plankton ser også ud til at have en større eller mindre indflydelse.^[18][19]

[redigér] Se også

• Meteorologi
• Jordens atmosfære
• Klima
• Drivhuseffekt

[redigér] Kilder/referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

• World Meteorological Organization
  • WMO: Press Releases
  • July 2, 2003 - WMO-No 695, According to the World Meteorological Organization, extreme weather events might increase (Word-format) Citat: "...The influence of El Niño and La Niña on these extreme events is in general undefined..."
• BBCNews, 20 November, 2002, Stanford seeks greenhouse solutions Citat: "...The oil company ExxonMobil is giving $100m to Stanford University in California, US, to find technical solutions to global warming..."
• dmoz: Global Change
• Ing.dk, 21.04.2001: Danmark Klima 2000 som e-bog
• BBCNews, 14.01.2003: Ny satellit holder øje med polernes iskapper