Sommerfugl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Sommerfugle (Lepidoptera)

Dagpåfugleøje - en almindelig dansk sommerfugl.

Videnskabelig klassifikation

Rige:	Dyr (Animalia)
Række:	Leddyr (Arthropoda)
Klasse:	Insekter (Insecta)
Orden:	Sommerfugle (Lepidoptera)

En sommerfugl er et flyvende insekt i ordenen natsværmere og sommerfugle, ofte med iøjnefaldende farver og mønstre på sine vinger.

[redigér] Sommerfuglens anatomi

Sommerfugle har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet "hudskelet". Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved (cephalon), bryst (thorax) og bagkrop (abdomen).

[redigér] Hoved

Sommerfuglehoved, hvor man tydeligt kan se de sammensatte øjne og den oprullede sugesnabel.

Hovedet har store øjne, munddele, lange antenner (slanke eller kølleformede), der fungerer som lugteorgan og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op som en urfjeder, når den ikke bruges. Snablen gemmes bag et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder "palperne". Gennem snablen kan sommerfuglen opsuge flydende næring, for eksempel blomsternektar, harpiks eller frugtsaft fra nedfaldne frugter. Sommerfuglen har sammensatte øjne som alle andre insekter. De er utroligt gode til at se bevægelser, og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig.

[redigér] Bryst

Brystet bærer som hos alle insekter tre par leddelte ben. Arter under takvingefamilien har reduceret forbenene så meget, at de kun ses som små stumper. De har derfor kun 4 funktionsdygtige ben. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge, idet dyrets smagssans sidder her.

Inddelingen af sommerfuglenes vinger. Mønsteret er vigtig ved artsbestemmelse.

Brystet bærer også to par vinger, som er dækket af støvagtige skæl - også kaldet sommerfuglestøv. Sommerfuglestøvet har givet sommerfuglene deres latinske navn: Lepidoptera, der betyder "skæl-vinger". Insektvinger er stive, fordi bitte små rør, som kaldes "ribber" gør dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner vingernes ribber en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes "midtcellen" (den kaldes også "diskalcellen" eller bare "cellen"). Vingens tegningsmønster spiller en stor rolle for artsbestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte træk, inddeles vingen i forskellige felter, såsom roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.

[redigér] Bagkrop

Størstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanal og kønsorganer. Hunnens bagkrop er normalt større end hannens; hunnen er i det hele taget normalt størst af de to køn hos de fleste sommerfugle.

[redigér] Sommerfuglestøvet

Mange dagsommerfugle har smukke farver. Farverne på vingerne kan være pigmenter i skællene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af skælvæggene, dvs. de er "strukturfarver", der dannes ved lysets brydning i skællene (det gælder specielt de metalliske farver).

Common buckeye - en amerikansk sommerfugleart med tydelige øjepletter

Farvemønstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskrækkende over for dens fjender, specielt øjepletterne er her et genialt træk. Man mener, at øjepletterne rent faktisk skal efterligne øjne. På den måde har sommerfuglen en chance, hvis den bliver angrebet af en fugl. Fuglen vil gå efter øjet, og sommerfuglen kan ofte nøjes med et hak i vingen i stedet for at lade livet. Et flot dansk eksempel på en dagsommerfugl med øjepletter er dagpåfugleøjen.

Farvemønstrene spiller også en stor rolle for genkendelse af han- og hunkøn. Mange dagsommerfugles hanner har striber eller pletter af specielle duftskæl, der afgiver feromoner, der tiltrækker hunner. Skællene sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. Støvet er altså ikke, som mange tror, nødvendigt for at sommerfuglen kan flyve.

[redigér] Natsværmere

Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes, hører også til sommerfuglene, faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmernes farver er ikke så stærke, da de som nataktive dyr har større camouflagefordel af mørke, afdæmpede farver. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-hans sanseapparat kan registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk.

[redigér] Stadier i en sommerfugls liv

Æg
Larve
Puppe
Imago (voksen sommerfugl)

[redigér] Æg

Sommerfugleæg består af en hård ydre skal med et voksagtigt lag, der forhindrer at ægget udtørrer. Sommerfugleæg varierer meget i størrelse og form, så man kan kende arterne fra hinanden bare ved at se på æggene, der skal dog af og til et mikroskop til for at se de små forskelle, f.eks. i ribber på æggene.

En larve af Macrothylacia rubi

[redigér] Larve

Larverne er ædemaskiner med mange ben. De lever på og af blade og laver ikke meget andet end at æde. De forskellige arter af sommerfugle er tit knyttet til ganske bestemte arter af planter. Specielt stor nælde er populær blandt sommerfugle, når der skal lægges æg. Mens larverne vokser sig større, skifter de hud flere gange, inden de går over til næste livsstadie: puppen. Det ses ofte hos rødbenede larver at udklække tiden er noget mindre end hos den afrikanske choruas ethouitium.

[redigér] Puppe

Når larven har ædt tilstrækkeligt til at være udvokset, spinder den sig en puppe med en silketråd, som den selv producerer i bestemte kirtler. Inde i puppen begynder larven den store forvandling til den færdige sommerfugl.

[redigér] Imago (voksen sommerfugl)

Lige når den voksne sommerfugl kommer ud af puppen, kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.

Nogle sommerfugle har kun en enkelt generation pr. sommer, men mange arter når flere generationer. Nogle sommerfugle overvintrer i Danmark i et af de fire stadier, mens andre arter, f.eks. tidselsommerfuglen migrerer hertil hvert forår.

[redigér] Status i Danmark

I Danmark har sommerfuglene længe haft det svært, mange arter er blevet sjældne i takt med at de små åndehuller i landskabet er forsvundet. Men siden 1990 er flere nye arter indvandret sydfra, måske som følge af varmere klima. Til de nyopdagede arter hører sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius), den sorthvide galathea (Melanargia galathea) og violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia). Herudover er flere meget sjældne indvandrere fra øst blevet set igen efter at have været fraværende i mange år. Hertil hører arterne østlig perlemorsommerfugl (Agyronome laodice) og østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas), der er blevet set i flere eksemplarer i Danmark i 2003. Østlig takvinge blev sidst set i Danmark i 1950'erne og østlig perlemorsommerfugl er kun fundet i to eksemplarer i Danmark tidligere.

[redigér] Danske dagsommerfugle (Rhopalócera)

Der mangler endnu foto af enkelte af de danske dagsommerfuglearter: Fransk bredpande og Østlig takvinge. Har du foto af disse sommerfugle, og vil du gerne udgive dem på Wikipedia, vil de blive meget vel modtaget.

Overfamilie: Bredpander (Hesperioidea)
- Bredpandefamilien (Hesperiidae)
  - Gråbåndet bredpande (Erynnis tages)
  - Spættet bredpande (Pyrgus malvae)
  - Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus)
  - Skærbredpande (Pyrgus serratulae)
  - Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicolus)
  - Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
  - Stregbredpande (Thymelicus lineola)
  - Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris)
  - Kommabredpande (Hesperia comma)
  - Stor bredpande (Ochlodes venata)
Overfamilie: Egentlige dagsommerfugle: (Papillionoidea)
- Svalehalefamilien (Papilionidae)
  - Apollo (Parnassius apollo)
  - Mnemosyne (Parnassius mnemosyne)
  - Svalehale (Papilio machaon)
  - Sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius)
- Hvidvingefamilien (Pieridae)
  - Skovhvidvinge (Leptidea sinapis)
  - Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi)
  - Underfamilie: Kålsommerfugle:
  - Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae)
  - Lille kålsommerfugl (Pieris rapae)
  - Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi)
  - Grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice)
  - Aurora (Anthocharis cardamines)
  - Underfamilie: Høsommerfugle:
  - Mosehøsommerfugl (Colias palaeno)
  - Gul høsommerfugl (Colias hyale)
  - Sydlig høsommerfugl (Colias alfacariensis)
  - Orange høsommerfugl (Colias crocea)
  - Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni)
- Takvingefamilien (Nymphalidae)
  - Monark (Danaus plexippus)
  - Iris (Apatura iris)
  - Poppelsommerfugl (Limenitis populi)
  - Hvid admiral (Limenitis camilla)
  - Underfamilie: Takvinger:
  - Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychlorus)
  - Østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas)
  - Det hvide L (Nymphalis vaualbum)
  - Sørgekåbe (Nymphalis antiopa)
  - Dagpåfugleøje (Inachis io)
  - Admiral (Vanessa atalanta)
  - Tidselsommerfugl (Cynthia cardui)
  - Nældens takvinge (Aglais urticae)
  - Det hvide C (Polygonia c-album)
  - Nældesommerfugl (Araschnia levana)
  - Underfamilie: Perlemorsommerfugle:
  - Kejserkåbe (Argynnis paphia)
  - Østlig perlemorsommerfugl (Argyronome laodice)
  - Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja)
  - Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe)
  - Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe)
  - Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia)
  - Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino)
  - Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris)
  - Brunlig perlemorsommerfugl (Clossiana selene)
  - Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana euphrosyne)
  - Violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia)
  - Underfamilie: Pletvinger:
  - Galathea (Melanargia galathea)
  - Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia)
  - Mørk pletvinge (Melitaea diamina)
  - Brun pletvinge (Mellicta athalia)
  - Askepletvinge (Euphydryas maturna)
  - Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
  - Underfamilie: Randøjer:
  - Sandrandøje (Hipparchia semele)
  - Skov-bjergrandøje (Erebia ligea)
  - Græsrandøje (Maniola jurtina)
  - Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
  - Buskrandøje (Pyronia tithonus)
  - Moserandøje (Coenonympha tullia)
  - Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus)
  - Perlemorrandøje (Coenonympha arcania)
  - Herorandøje (Coenonympha hero)
  - Skovrandøje (Pararge aegeria)
  - Vejrandøje (Lasiommata megera)
  - Skov-vejrandøje (Lasiommata maera)
  - Bjerg-vejrandøje (Lasiommata petropolitana)
- Blåfuglefamilien (Lycaenidae)
  - Terningsommerfugl (Hamearis lucina)
  - Underfamilie Busksommerfugle:
  - Guldhale (Thecla betulae)
  - Blåhale (Quercusia quercus eller Neozephyrus quercus)
  - Det hvide W (Satyrium w-album)
  - Egesommerfugl (Satyrium ilicis)
  - Slåensommerfugl (Satyrium pruni)
  - Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi)
  - Underfamilie: Ildfugle:
  - Lille ildfugl (Lycaena phlaeas)
  - Stor ildfugl (Lycaena dispar)
  - Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae)
  - Sort ildfugl (Lycaena tityrus)
  - Violet ildfugl (Lycaena alciphron)
  - Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe)
  - Underfamilie: Blåfugle:
  - Dværgblåfugl (Cupido minimus)
  - Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
  - Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis)
  - Ensianblåfugl (Maculinea alcon)
  - Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)
  - Engblåfugl (Cyaniris semiargus)
  - Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus)
  - Isblåfugl (Polymmatus amanda)
  - Rødplettet blåfugl (Aricia agestis)
  - Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes)
  - Bølleblåfugl (Vacciniina optilete)
  - Argusblåfugl (Plebejus argus)
  - Foranderlig blåfugl (Plebejus idas)

[redigér] Danske Natsommerfugle (Heterócera)

Herunder spinderne, uglerne og målerne.

- Aftensværmerfamilien (Sphingidae):
  - Dødningehoved (Acherontia Atropos)

- Målerfamilien (Geometridae):
  - Citronmåler (Opisthograptis luteolata)

[redigér] Danske Småsommerfugle (Micros)

Herunder viklerne, møl, halvmøl og fjermøl.

- (Oecophoridae)
  - Klistermøl (Endrosis sarcitrella)
- Køllesværmerfamilien (Zygaenidae):
  - Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendula)