Messias
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Messias (hebraisk מָשִׁיחַ (mashiach) "den salvede"): I jødedommen er Messias en efterkommer af kong David, som skal genoprette Davids rige og skabe fred i verden.
Ordet "den salvede" er i Det Gamle Testamente en betegnelse for den person, som er indviet ved salvning til et teokratisk embede, særlig kongen, men også profeten og præsten. Salvningen med olie var et symbol på åndsudgydelse og åndsudrustning.
[redigér] Jesus som Messias
Kristne betragter Jesus af Nazaret, som den ventede Messias. Ordet Kristus (græsk Χριστός, (christos) "den salvede") er en direkte oversættelse af ordet mashiach. F.eks indleder Det Nye Testamente sin beretning om Jesus med at sige:
- Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn (Matt 1,1)
Dermed viser Matthæus og resten af Det Nye Testamente, at de opfattede Jesus som den ventede Messias, som var af Davids og Abrahams slægt, og som også vil komme og oprette sit rige. Apostlenes Gerninger udtrykke denne forventning i det spørgsmål disciplene stiller Jesus lige før hans himmelfart.
- "Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt" (ApG 1,6).
[redigér] Messiasprofetier i Det Gamle Testamente
Nogle af de vigtigste tekster angående forventningerne i Det Gamle Testamente om Messias kan findes følgende steder:
- Protoevangeliet i Første Mosebog 3,15, hvor der tales om et afkom fra kvinden, som skal knuse slangens hoved.
- Bileam-udsagnene fra Fjerde Mosebog 23,2- 24,25 hvor troldmanden forudsiger at en stjerne, dvs. en hersker skal stige op fra Jakob.
- Natanprofetiern i Anden Samuelsbog 7,4-17, hvor der tales om at David dynastiet skal vare evigt. Denne profeti var først og fremmest knyttet til Davids søn Salomo, men ved David dynastiets fald i 586 blev denne profeti set som et løfte om Messias.
- Salmelitteraturen - kongesalmerne
- Salme 2 skildrer den salvede, der bliver kaldt Guds søn, og som skal herske over alle folkeslag.
- Salme 110 skildrer kongen, som er født af Gud, og som også kaldes præst for evigt på Melkisedeks vis. Denne person holder dom blandt folkene.
- Salme 72 der skildre Guds overdragelse af magt til kongen. Beskrivelsen af kongens vælde sprænger dog rammerne for en almindelige konge. Han skal leve, så længe solen og månen er til, og herske fra hav til hav. Alle folkeslag skal tjene ham, og han skal forbarme sig over de svage.
- Skriftprofetierne
- Esajasprofetierne
- Immanuelsprofetien i Esajas' Bog 7-11, hvor der skal fødes et barn af en ung kvinde/jomfru (hebr. alma), der skal kaldes Immanuel (betyder: Gud med os), han skal bringe lys i mørkets land, oprette et freds rige over Davids trone og understøtte det med ret og retfærdighed, og dømme de svage med retfærdighed. Over ham skal Herrens Ånd hvile, og folkene skal søge hen til ham. Da skal der ikke voldes ondt og ødelæggelse på Herrens hellige bjerg. Selv ulven skal bo sammen med lammet.
- Mikas Bog 5, 1-5 står der om en hersker som skal udgå fra Betlehem, og som skal redde folket fra Assyrien.
- Esajasprofetierne
[redigér] Se også
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |