Mindelunden i Ryvangen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Gravplads

Mindelunden i Ryvangen blev indviet den 5. maj 1950 som minde for faldne danske modstandsfolk under besættelsen 1940-45.

Mindelunden er placeret i Ryvangen, som er en gammel, men endnu anvendt betegnelse for et københavnsk villakvarter på begge sider af grænsen mellem Gentofte og Københavns kommuner.

Henrettelsesplads

I området lå et militært øvelsesterræn og Ryvangen kaserne, som tyskerne havde beslaglagt, og hvor der efter befrielsen i 1945 blev fundet 202 lig, som tyskerne havde begravet. Under besættelsen var dødsdømte modstandsfolk blevet henrettet ved skydning, bundet til træpæle. Bl.a. folkene fra Hvidstengruppen og Holger Danske endte deres dage her.

Da ligene efter befrielsen var blevet identificeret, kunne de pårørende vælge at få deres afdøde flyttet til deres lokale kirkegård eller at lade dem begrave i den mindelund, som blev anlagt på området. Tre af de oprindelige henrettelsespæle og en mindetavle med et vers af Kaj Munk markerer i dag henrettelsespladsen. Inskriptionen lyder:

Drenge I drenge som døde

I tændte for Danmark

i dybeste mulm

en lysende morgenrøde

Billedhuggeren Axel Poulsen skabte monumentet For Danmark / Moderen med den dræbte søn, som er placeret centralt i anlægget.

Derudover er 31 danskere, som døde i de tyske koncentrationslejre, begravet her, og under halvtaget bærer 151 lodretstående gravstene navnet på hver af de 151 frihedskæmpere hvis jordiske rester man aldrig har fundet. I midten af rækken er der et fælles monument.

Mindelunden i Ryvangen er underlagt Kirkeministeriet som statskirkegård.

[redigér] Kilder

Bogen om Mindelunden: Udgivet af "Kammeraternes Hjælpefond" redigeret af Johs. Fosmark. (ISBN 87-982507-2-8 (1987-udgave), ISBN 87-982507-3-6 (1993-udgave)). Kammeraternes Hjælpefond arrangerer desuden den årlige 4. maj højtidelighed.