Musvit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Musvit
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Parus major Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
En musvit (Parus major) kan blive op til 15 centimeter lang. Det er en meget almindelig ynglefugl.
Musvitten ruger i træhuller, i skove eller i redekasser. Den bygger også rede i murhuller, nedløbsrør, tagrør, pumper, postkasser og urtepotter. Den bygger store bløde reder af mos, hår, uld og fjer, og den yngler to gange om året. Første kuld lægges fra først i maj til først i juni, andet kuld i juli med 8-12 rustprikkede hvide æg i hvert.
Musvitten æder insekter og larver, orme, frugter og frø. Om vinteren kan man holde den til i haven, ved at hænge fedt og kødben ud til den.
Musvitten er lidt mindre end en gråspurv. Den er ikke særlig svær at kende fra andre fugle. Musvitten er en mejsefugl. Musvittens næb er kort og spidst. Dens blå-sorte hoved har hvide kinder. Musvitten truer andre fugle ved at strække hals og næb opad, så ser man tydeligt det gule bryst med den sorte stribe. Samtidig bevæger den hovedet, så de hvide kinder ligner truende "øjne".
Musvittens fjender er tårnfalken og duehøgen.
