Tårnfalk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Tårnfalk
|
|||||||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Falco tinnunculus Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||||||
Tårnfalkens udbredelsesområde.
Gul: Kun om sommeren. Grøn: Hele året. |
|||||||||||||||||||
|
- Denne artikel omhandler fuglen Tårnfalk. For forsvarets ubemandede luftfartøj (UAV), se Tårnfalk (UAV)
Tårnfalken er 32-35 cm, med et vingefang på 71-80 cm. Tårnfalken kan nemt kendes på sine tydelige farver, med det grå hoved og den rødbrune ryg, grå hale med et sort bånd yderst og den lyse spættede bug. Tårnfalken har meget spidse vinger og en noget flagrende flugt. man ser også tit tårnfalken stå helt stille i luften på udkik efter en mus, den "muser". 3 - 4 mus er en tårnfalks dagsration.
Tårnfalken er temmelig almindelig og meget tydelig i det danske landskab, da den jager på udyrkede marker eller langs veje. Ud over mus jager den også firben og større insekter.
Tårnfalken fortærer sit bytte ved at rive kødet i stykker med sit spidse næb. Den kan finde på at sluge små knogler, men de større går den udenom. Tårnfalken gylper senere de indtagne ufordøjelige dele op igen.
Tårnfalken yngler helst temmelig højt oppe. Hvis en redekasse sættes op i den rigtige højde er der stor sandsynlighed for den vil blive beboet af et tårnfalkepar og deres unger.
En del tårnfalke overvintrer i Danmark.