Næstved Station
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Næstved Station er en jernbanestation i Næstved.
Stationen blev etableret i forbindelse med anlæg af Sydbanen Roskilde-Køge-Næstved-Vordingborg-Masnedsund i 1870. Jernbanen Slagelse-Næstved kom til i 1892, i 1900 førtes Præstø-Næstved Banen ind på stationen fra syd og endelig åbnedes den dobbeltsporede jernbane Ringsted-Næstved i 1924.
I begyndelsen af 1890'erne anlagdes et såkaldt militærspor, der forbandt sydbanen med Slagelsebanen, så tog kunne passere mellem disse baner uden at køre ind og vende (rebroussere) på Næstved station. Ved anlægget af strækningen Ringsted-Næstved blev militærsporet afbrudt, men der blev skabt mulighed for om nødvendigt at ilægge sporskifter og sporkrydsning. Militærsporet er i dag nedlagt.
Et regionaltog i 1993 stødte sammen med et afsporet rangertræk en halv kilometer syd for selve stationen. En passager i regionaltoget og en DSB rangerleder blev dræbt; regionaltogets lokomotivfører og 8 passagerer blev lettere kvæstet.
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |