Namibia
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Unity, Liberty, Justice (Engelsk: Enhed, Frihed, Retfærdighed) |
|||||
Nationalmelodi: Namibia, Land of the Brave | |||||
Hovedstad | Windhoek 22°56′ S 17°09′ E |
||||
Største by | Windhoek | ||||
Officielle sprog | Engelsk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Hifikepunye Pohamba Nahas Angula |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Sydafrika 21. marts 1990 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
825.418 km² (nr. 33) Ubetydeligt |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • 2002 folketælling • Tæthed |
2.030.692 (nr. 142) 1.820.916 2,5/km² (nr. 192) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 5,03 mia. USD (nr. 126) 7.300 USD (nr. 74) |
||||
Valuta | Namibisk dollar (NAD ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+1) (UTC+0) |
||||
Internetdomæne | .na | ||||
Telefonkode | +264 |
||||
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com |
Namibia er et land, der ligger i den sydligste del af Afrika. Det har grænse med Angola, Zambia, Botswana og Sydafrika.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Namibias historie
Namibia var tidligere kendt som Tysk Sydvestafrika og var en af de tyske kolonier på det afrikanske kontinent. Efter at tyske kolonister var kommet til Namibia i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne, et nomadefolk med store kvægflokke som vandrede rundt mellem Angola og det nuværende Namibia for at finde græsningsarealer, resulterede i 1904 i at hereroerne gjorde voldeligt oprør og de første par dage blev mere end 150 tyskere dræbt. Typisk for oprøret var at hereroerne gik uden om hollandske, britiske og missionærhuse, og kun specifikt efter tyskere. Efter at tyskerne havde fået en mindre hær til sendt hjemme fra Tyskland, begyndte de at trænge hereroerne tilbage. de ca. 6000 soldater var under ledelse af den hårde generalløjtnant von Trotha. Ved "slaget ved Waterberg" i 1905 blev de resterende stammekrigere og deres familier oomringet af de ca 2000 tyske kommandosoldater som var med ved slaget. Selv om der var et størrelsesforhold mellem de to hære på 3:1 til hereroernes fordel, lykkedes det tyskerne at presse dem ud i ørkenen bag plateauet. Von Trotha lagde ved starten af slaget en jernring om plateauet men undlod at lukke ringen, så der var en flugtmulighed ud i ørkenen. Da hereroerne var flygtet, sendte tyskerne tropper ud for at forgifte vandhuller og dræbe de overlevende der måtte være tilbage. Denne hårde tørstende rejse gennem ørkenen udrydede næsten hererofolket, som til sidst nåede ind på britisk territorium hvor de fik asyl, mod ikke at fortsætte kampen
Sydafrika besatte Tysk Sydvestafrika under 1. Verdenskrig. Efter 2. verdenskrig annekteredes territoriet af Sydafrika. I 1966 begyndte SWAPO-guerillaen en selvstændighedskrig for området, men Sydafrika anerkendte ikke selvstændigheden før 1988, da FN havde frembragt en fredsplan for hele regionen. Formelt blev Namibia selvstændigt den 21. marts 1990, hvorefter man afholdt demokratiske valg.
Landet har fremdeles en stor tysksproget minoritet.
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Namibias politik
Det namibiske statsoverhovede er præsidenten, som bliver valgt for en periode af fem år. Regeringschefen er statsministeren, som (sammen med regeringen) bliver udnævnt af præsidenten.
Namibias tokammerparlament består af nationalrådet (26 repræsentanter, 2 fra hver af regionerne, som bliver valgt for 6 års perioder) og nationalforsamlingen med 78 repræsentanter (valgt for 5 års perioder), 6 af disse er valgt af præsidenten og har ikke stemmeret.
Nationalforsamlingen er den lovgivende magt, med nationalrådet i en mere rådgivende stilling.
Grundloven fra 1990 indholder som en af de første afsnit angående miljøværn.
Den dømmende magt er højesteret, hvis medlemmer bliver valgt af præsidenten efter anbefaling fra den juridiske kommission.
[redigér] Regioner
- Uddybende artikel: Namibias regioner
Namibia er delt ind i 13 regioner:
- Caprivi
- Erongo
- Hardap
- Karas
- Khomas
- Kunene
- Ohangwena
- Okavango
- Omaheke
- Omusati
- Oshana
- Oshikoto
- Otjozondjupa
[redigér] Økonomi
- Uddybende artikel: Namibias økonomi
Namibias økonomi baserer sig på udvinding af mineraler til eksport. Minedriften står for 20% af BNP. Namibia er verdens femtestørste producent af uran. Namibia er også verdensledende i diamantudvinding. Desuden udvindes store mængder bly, zink, sølv og tungsten.
Den største næringsvej er jordbrug (omtrent halvdelen af befolkningen). Selv om Namibia har et BNP, som er fem gange højere end de fattigste lande i Afrika, lever de fleste af Namibias indbyggere i fattigdom på grund af den store arbejdsløshed, den skæve fordeling af indtægterne og den store mængde af indtægter, som går til udlændinge. Den namibiske økonomi er knyttet tæt sammen med den sydafrikanske.
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Namibias demografi
Majoriteten af befolkningen er sort, Ovambo-stammen er den største og udgør ca. halvdelen af befolkningen. Det er større grupper af San- og Nama-folk, som udseendemæssigt er svært forskellige fra det som vanligvis opfattes som "sort". Den hvide befolkning i landet (ca. 6 %) er hovedsagelig af tysk oprindelse.
Mens administrationssproget er engelsk, snakker størstedelen af befolkningen enten afrikaans eller tysk. En række indfødte sprog er også i brug, selv om de i modsætning til de førstnævnte ikke har officiel status. Kristendommen er den største religion, de fleste er protestanter.
[redigér] Kultur
- Uddybende artikel: Namibias kultur
Namibia er har ikke en ensartet befolkning. Et af Namibias folkeslag, himbaerne, udskiller sig mest ved at kvinderne indsmører sig i gedefedt, som er opblandet med en rød jordart. Derfor fremstår kvinderne helt røde. De gifte kvinder bærer på hovedet nogle gedeører som symbol på deres status.
I Ovamboland er klædedragten en helt anden - her har kvinderne ladet sig inspirere af deres europæiske besættere. Kvinderne bærer farvestrålende mønstrede stoffer, som er draperet rundt om dem, og på hovedet bærer de en form for hat, der er udspidset til hver side. Derudover findes der også bushmen i det sydlige af Namibia i Kalahari-ørkenen. Dette folk er blandt klodens laveste og de har et helt specielt sprog med kliklyde.
[redigér] Se også
[redigér] Eksternt link
Algeriet | Angola | Benin | Botswana | Burkina Faso | Burundi | Cameroun | Centralafrikanske Republik | Comorerne | Demokratiske Republik Congo | Republikken Congo | Djibouti | Elfenbenskysten | Eritrea | Etiopien | Gabon | Gambia | Ghana | Guinea | Guinea-Bissau | Kap Verde | Kenya | Lesotho | Liberia | Libyen | Madagaskar | Malawi | Mali | Marokko | Mauretanien | Mauritius | Mozambique | Namibia | Niger | Nigeria | Rwanda | Sao Tome og Principe | Senegal | Seychellerne | Sierra Leone | Somalia | Sudan | Sydafrika | Swaziland | Tanzania | Tchad | Togo | Tunesien | Uganda | Zambia | Zimbabwe | Ægypten1 | Ækvatorialguinea