Niels Neergaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels Thomasius Neergaard (27. juni 1854 - 2. september 1936). Dansk politiker og historiker, konseilspræsident fra 1908 til 1909 og statsminister fra 1920 til 1924.

Neergaard var født i et præstehjem i Ugilt i Vendsyssel, og hans far havde været rigsdagsmand. Uddannede sig som historiker og studerede økonomi og statsvidenskab.

Han blev valgt til Folketinget for Venstre og var medlem af tinget 1887-90 og 1892-1932. Fra 1898 var han valgt i Ebeltoftkredsen. Han tilsluttede sig det Moderate Venstre, som samarbejdede med Højre-regeringerne, og efter Frede Bojsen trådte ud af politik i 1901, blev han denne gruppes leder i Folketinget.

I 1908 blev han finansminister i J.C. Christensens ministerium, men da J.C. Christensen allerede samme år måtte afgå efter Alberti-skandalen, blev Neergaard konseilspræsident. Fra 1910-13 var Neergaard finansminister i Klaus Berntsens ministerium, og i 1920, efter at Påskekrisen havde udløst valg, blev han statsminister i en regering, der sad til 1924. Fra 1926-29 var han igen finansminister i Madsen-Mygdals regering.

Niels Neergaard var en politiker som havde sin styrke i saglighed i højere grad end i det taktiske, politiske spil.

Som historiker skrev han betydningsfulde værker om nyere, dansk politisk historie. Det vigtigste må siges at være Under Junigrundloven, der udkom i to bind (andet bind i to halvbind) i perioden 1892-1916. Her blev den politiske udvikling i perioden 1848-1866 givet en så grundig behandling, at værket stadig i dag har værdi, hvis man ønsker at studere dette emne.

[redigér] Bibliografi

• Under Junigrundloven I-II, København 1892-1916 (optrykt 1973 ISBN 87-7500-825-4)

Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.