ODESSA
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Odessa (flertydig).
ODESSA (German: Organisation der ehemaligen SS-Angehörigen, "Organization of Former SS-Members") er et navn der regelmæssigt anvendes om et nazi-netværk, der angiveligt blev etableret ved anden verdenskrigs slutning, af en gruppe SS-officerer. Nogle historikere, med den autodidakte David John Cawdell Irving i spidsen, afviser at en organisation kaldet ODESSA nogensinde har eksisteret.
Formålet med ODESSA-grupperne var at skabe og opretholde hemmelig flugtruter kaldet "rottelinier" ud af Tyskland, til mål i Sydamerika og mellemøsten, for eftersøgte medlemmer. Med sine angivelige forbindelser til Argentina, Egypten, Brasilien, Tyskland, Italien, Schweitz og Vatikanet, opererede netværket fra Buenos Aires i Argentina, og hjalp bl.a. Adolf Eichmann, Josef Mengele, Erich Priebke, Aribert Heim og andre SS-medlemmer med at finde skjulesteder i Latinamerika og Mellemøsten.
Både SS-Obersturmbannführer Otto Skorzeny and Sturmbannführer Alfred Naujocks menes begge at have været aktive i ODESSA-organisationer, men dette er aldrig endeligt bevist. Det vides med sikkerhed, at Otto Skorzenys adresse i Spanien i en årrække blev anvendt af WACL, hvorfor de fleste historikere formoder at han var aktiv i dette netværk. Skorzeny havde erfaring fra slutningen af anden verdenskrig, med "black operations", bl.a. den nu kendte Operation Greim
Ligeledes kom General Reinhard Gehlen' efterretningsorganisation under mistanke, en organisation der blev anvendt og beskyttet af amerikanske efterretningskræfter, i anden verdenskrigs sidste måneder (og som senere blev en vigtig del i NATOs efterretningsnetværk i Østeuropa, samt i Gladio, NATOs hemmelige "stay-behind" paramilitære organisationer). I Argentina var Adolfo Freude angiveligt medlem af ODESSA. Det er påstået, at Hans Rudel var aktiv i Argentina/ODESSA, ligeledes at James Jesus Angleton fra OSS (CIAs forløber), samt Eva og Juan Peron var medlemmer af netværket. Ligeledes hævdes, at SS-krigsforbryderen Alois Brunner gennem ODESSA kunne flygte til Syrien.
Personer som hævder at repræsentere ODESSA, tog ansvar for en bilbombe mod anti-nazistiske aktivister d. 9. juli 1979 i Frankrig.