Patent
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Immaterialrettigheder |
|---|
|
Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så den nye teknik bliver kendt for alle. Et patent er altså ikke kun en rettighed for opfinderen - det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på det, som er frit tilgængelig.
Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik (state of the art).
Opnås der en patentbeskyttelse, kan opfinderen forbyde andre at udnytte opfindelsen i 20 år fra indleveringen af ansøgningen. Når patentet er opnået kan dets gyldighed prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.
[redigér] Internationalt patent
Patent er som udgangspunkt en national beskyttelse. Et dansk patent beskytter kun mod handlinger, der sker i Danmark.
Der findes en række internationale konventioner, der dels ensretter de forskellige landes patentlovgivning, dels gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent - patent skal opnås i hvert enkelt land. I Europa kan der dog udstedes et fælles patent med virkning for en række europæiske lande (ikke kun EU).
[redigér] Alternativer til patent
I Danmark kan opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere.
Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen (hverken virksomheden selv eller andre) tage patent på den. Dette kaldes patentprofylakse.
Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv - altså uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent.
