Pierre Antoine Gerard Bosc de la Calmette
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pierre Antoine Gerard Bosc de la Calmette (født 1752 eller 1754 i Lissabon, død 1803), amtmand.
Han var søn af den hollandske gesandt i Portugal, Charles Francois Bosc de la Calmette, der 1759 blev forflyttet til København. Under jordskælvet i Lissabon i 1755 blev han sammen med sin bror, Charles Louis Bosc de la Calmette, frelst af sin guvernante, der bar børnene mellem ruinerne ud af byen. Han fulgte med forældrene til Danmark i 1759.
Han blev 1769 løjtnant ved garden, derefter ritmester ved et kavalleriregiment, men trådte senere ind i garden igen, efter at den 1772 påny var oprettet.
I 1777 blev han dansk adelsmand og senere kammerherre. Ved sin fars død 1781 arvede han Marienborg, som faderen havde købt i 1776 af Magnus Beringskjold. I 1783 blev han amtmand over Møn Amt og i 1794 tillige over Nykøbing Amt. De smukke Haveanlæg ved Marienborg og Liselund skyldes ham.
Kort efter, at han var blevet gehejmeråd 1777 blev han gift med Anna Catharina Elisabeth Iselin (Datter af svejtseren konferensråd Reinhard Iselin og Anna Elisabeth født Fabricius), kaldet Lise. Hun døde i Genève i 1805 og er sammen med sin mand begravet i kapellet ved Damsholte Kirke.
En søn, Charles Bosc de la Calmette, arvede ejendommene. Han døde i 1820.