Prins Valdemar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prins Valdemar (født 27. oktober 1858 på Bernstorff Slot, død 14. januar 1939) var søn af Christian IX og dronning Louise. Prins Valdemar, der var søofficer, afslog i 1887 at blive konge af Bulgarien for ikke at risikere at komme i en vanskelig situation overfor broderen Georg 1. af Grækenland. I 1905 blev prins Valdemar nævnt som muligt kongsemne i Norge, men det blev i stedet nevøen prins Carl, der under navnet Haakon 7., blev konge af Norge.
Prins Valdemar giftede sig i 1885 med Marie af Orléans, (1865-1909).
Børn:
- Aage, (1887-1940)
- Axel, (1888-1964)
- Erik, (1890-1950)
- Viggo, (1893-1970)
- Margrethe, (1895-1992), mor til dronning Anne af Rumænien.
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |