Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Bulgarien - Wikipedia, den frie encyklopædi

Bulgarien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Република България
Republika Balgariya
Republika Bălgarija
Bulgariens flag Bulgariens nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Съединението прави силата
(Bulgarsk: Enhed giver styrke)
Nationalmelodi: Mila Rodino
Bulgariens placering
Hovedstad Sofia
42°42′ N 23°20′ E
Største by Sofia
Officielle sprog Bulgarsk
Regeringsform
Præsident
Premierminister
Republik
Georgi Părvanov
Sergej Stanisjev
Uafhængighed
 • Delvis
 • Anerkendt
Fra Det Osmanniske Rige
3. marts 1878
22. september 1908
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
110.910 km² (nr. 103)
0,3
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • 2001 folketælling

 • Tæthed
 
7.761.367 (nr. 96)

7.932.984

67,2/km² (nr. 100)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
25,96 mia. USD (nr. 71)
8.200 USD (nr. 66)
Valuta Lev (BGN)
Tidszone
 • Sommer (DST)
EST (UTC+2)
EEST (UTC+3)
Internetdomæne .bg
Telefonkode +359
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Bulgarien er et land i den sydøstlige del af EuropaBalkan-halvøen. Mod nord grænser Bulgarien op til Rumænien, mod syd til Grækenland og Tyrkiet, mod vest til Makedonien og Serbien og Montenegro, og mod øst til Sortehavet.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Bulgariens historie

I det 7. århundrede indvandrede en gruppe bulgarere ledet af Khan Asparuh til det nordlige Balkan, hvor de blandede sig med den lokale slaviske og trakiske befolkning, og dannede det første bulgarske rige. Bulgarien var en vigtig europæisk stat i det 9. og 10. århundrede, og var i strid med det Byzantinske Rige om kontrollen over Balkan. Den bulgarske stat blev slået af ruserne i 969, og blev fuldstændig knust og undertrykket som følge af et byzantinsk angreb under Basileios II i 1018.

Bulgarien blev genoprettet i 1185, og fortsatte med at være et vigtigt land i Sydøsteuropa i over to århundreder, mens det kæmpede for sin plads i regionen ved siden af det byzantinske rige, Ungarn og korsfarerstaterne i Grækenland indtil det blev indtaget af osmannerne i slutningen af det 14. århundrede.

Som følge af Traktaten i Berlin genvandt Bulgarien sin uafhængighed i 1878 som et autonomt fyrstedømme, og som et fuldstændig suverænt kongerige i 1908.

Mellem 1912 og 1913 var landet involveret i krigene på Balkan i en række konflikter med sine nabolande. Under 1. verdenskrig kæmpede Bulgarien på centralmagtenes side, og var allieret med Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige. Under 2. verdenskrig var Bulgarien medlem af aksemagterne. Efter krigen blev landet besat af Sovjetunionen, og blev udråbt til folkerepublik i 1946. I 1990 blev landet igen frit og uafhængigt. Bulgarien blev medlem af NATO den 29. marts 2004, og medlem af EU den 1. januar 2007.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Bulgariens politik

Bulgariens nuværende forfatning blev vedtaget den 12. juli 1991, og i denne er Bulgarien fastsat som en parlamentarisk republik.

Bulgariens præsident vælges ved direkte valg for en femårig periode med mulighed for ét genvalg. Siden præsidentvalget i 2001 har Georgi Parvanov været præsident og han forventes at genvinde posten ved præsidentvalget i 2006. Den nuværende regering ledes af premierministeren (siden 16. august 2005 Sergej Stanisjev).

Bulgarien har et et-kammerparlament, som kaldes Nationalforsamlingen (Narodno Săbranie), og som består af 240 medlemmer valgt for en fireårig periode. Det seneste valg var parlamentsvalget i juni 2005 og næste parlamentsvalg planlægges afholdt i sommeren 2009.

Bulgarien blev medlem af EU den 1. januar 2007.

[redigér] Geografi

Kort over Bulgarien
Kort over Bulgarien
Uddybende artikel: Bulgariens geografi

Bulgarien har et samlet areal på 110.993 km2 og har et tempereret klima med kolde og fugtige vintre, og varme og tørre somre.

Landet gennemskæres fra øst til vest af Balkanbjergene, som når deres højeste punkt med bjerget Musala syd for Sofia med 2.925 m.

Landet har en samlet kystlinje ud til Sortehavet på 354 km.

[redigér] Større byer

  • Sofia med ca. 1.370.000 indbyggere er Bulgariens hovedstad.
  • Plovdiv er landets næststørste by med ca. 380.000 indbyggere. Byen ligger 150 km sydøst for Sofia.
  • Varna med 350.000 indbyggere ligger i nordøst ved Sortehavets kyst.
  • Burgas med cirka 210.000 indbyggere ligger i den sydøstlige del af landet, og også ved kysten.
  • Ruse med ca. 170.000 indbyggere er en flodhavn ved Donau i nord.

[redigér] Regioner

Bulgarien er inddelt i regioner og kommuner. Der findes 263 kommuner.

Bulgarien har siden 1999 været inddelt i 28 regioner (oblasti). Hovedstaden Sofia udgør en egen region.

  • Blagojevgrad
  • Burgas
  • Dobritj
  • Gabrovo
  • Haskovo
  • Jambol
  • Kardzjali
  • Kjustendil
  • Lovetj
  • Montana
  • Pazardzjik
  • Pernik
  • Pleven
  • Plovdiv
  • Razgrad
  • Ruse
  • Sjumen
  • Silistra
  • Sliven
  • Smoljan
  • Sofia
  • Sofia oblast
  • Stara Zagora
  • Targovisjte
  • Varna
  • Veliko Tărnovo
  • Vidin
  • Vratsa

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Bulgariens økonomi

Bulgariens økonomi krympede dramatisk efter 1989, da COMECON-markederne, som Bulgarien havde været tætknyttet til, gik tabt. Levestandarden faldt ca. 40 %, men nåede i 2004 igen op på niveauet fra før 1990. Bulgariens økonomi blev også hårdt ramt af FN's sanktioner mod Jugoslavien og Irak. De første tegn på genopretning viste sig i 1994, hvor bruttonationalproduktet voksede og inflationen faldt. I 1996 kollapsede økonomien dog på grund af manglende international økonomisk støtte og et ustabilt bankvæsen. Siden 1997 har landet oplevet vækstrater på 4-5 procent, øgede udenlandske investeringer og makroøkonomisk stabilitet.

[redigér] Demografi

Udviklingen i Bulgariens befolkningstal, 1961 - 2003.
Udviklingen i Bulgariens befolkningstal, 1961 - 2003.
Uddybende artikel: Bulgariens demografi

83,9 % af landets indbygere er bulgarere. Der findes også to større minoritetsgrupper, tyrkere (9,4 %) og romaer (4,7 %).

[redigér] Sprog

Bulgarsk er det officielle og mest anvendte sprog; derudover tales tyrkisk, armensk og makedonsk.

[redigér] Religion

Aleksander Nevskij-katedralen i Sofia er en af de største ortodokse kirker i Europa.
Aleksander Nevskij-katedralen i Sofia er en af de største ortodokse kirker i Europa.

Den ortodokse kirke er den dominerende religion i landet, og 82,6 % af indbyggerne er medlem af den bulgarske ortodokse kirke. 12 % af befolkningen er muslimer (se Islam i Bulgarien), 0,6 % katolikker og 0,4 % protestanter.

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Bulgariens kultur

Bulgariens kultur afspejler historiske påvirkninger fra trakere, protobulgarer, slaver samt byzantinske, tyrkiske og grækere.

Bulgarien har en stor tradition for korsang og bulgarsk folkemusik. Bulgarske kvindekor har i de senere år opnået international berømmelse.

Sidan 1200- og 1300-tallet har Bulgarien været kendt for ikonmaleri.

En af de mest kendte nulevende bulgarske kunstnere er Christo Javasjev, bedst kendt under sit fornavn. Han er blandt andet kendt for at have pakket rigsdagen i Berlin og Pont Neuf i Paris ind i plastfolie.

[redigér] Eksterne henvisninger

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu