Rumænien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

România

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Deşteaptă-te, române!
Hovedstad	Bukarest 44°25′ N 26°06′ E
Største by	Bukarest
Officielle sprog	Rumænsk
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik Traian Băsescu Călin Popescu-Tăriceanu
Uafhængighed  • Erklæret  • Anerkendt	Fra Det Osmanniske Rige 9. maj 1877 13. juli 1878
Areal  • Total  • Vand (%)	237.500 km² (nr. 79) 3,0
Indbyggertal  • 2005 anslået  • 2002 folketælling  • Tæthed	22.329.977 (nr. 49) 21.698.181 94,0/km² (nr. 79)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 79,85 mia. USD (nr. 73) 7.700 USD (nr. 71)
Valuta	Leu (RON)
Tidszone  • Sommer (DST)	EET (UTC+2) EEST (UTC+3)
Internetdomæne	.ro
Telefonkode	+40

Rumænien er et land i Sydøsteuropa. Det grænser op til Ukraine og Moldavien i nord, til Ungarn og Serbien og Montenegro i vest, til Bulgarien i syd og mod øst til Sortehavet.

Indholdsfortegnelse 1 Politik 1.1 Rumænien og EU 2 Geografi 3 Demografi 3.1 Befolkningskoncentration 4 Økonomi 4.1 BNP 4.2 Levealder 5 Kultur 5.1 Uddannelse 5.2 Litteratur 6 Se også 7 Litteratur

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Rumæniens politik

[redigér] Rumænien og EU

Rumænien blev medlem af EU den 1. januar 2007. I perioden mellem 1994 og 1996 indleverede Rumænien sammen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Bulgarien sin ansøgning om optagelse i EU. Blandt kravene var der en række miljøkrav, som Rumænien imidlertid ikke kunne opfylde. Ministerrådet afsluttede i år 2002 i december forhandlingerne om optagelse af 8 lande, medens Rumænien og Bulgarien måtte stå tilbage pga. krav, som de ikke kunne overholde. Overholdelse af disse krav var nødvendig for, at en optagelse i EU kunne realiseres. Efterfølgende gjorde Rumænien og Bulgarien fremskridt, således at de kunne optages i EU.

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Rumæniens geografi

Rumænien er et stort land. Dets bjerge og størrelse medfører derfor et varierende klima. Rumænien har et tempereret kontinentklima, dvs. fastlandsklima. Der er derfor store temperaturforskelle mellem dag og nat og mellem sommer og vinter, fordi der næsten ikke er nogen temperaturudjævnende effekt fra havet.

I Transsilvanien forekommer de største temperatursvingninger mellem årstiderne: -5°C i januar og 20°C i juli. Sne optræder mest i bjergene, hvor der er betydeligt lavere temperaturer. Nedbør som sne forekommer om vinteren. Kysten ved Sortehavet får 400 mm nedbør om året. Inde midt i landet falder der 500-700 mm, medens der oppe i bjergene falder 800-1500 mm.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Rumæniens demografi

Rumænien har 22,3 mio. indbyggere. De er fordelt over et areal på 5,5 gange Danmarks størrelse, dvs. ca. 238.000 km². Rumænien har en lavere befolkningstæthed end Danmark, hvor tætheden er på 123 indbyggere pr. km², mens den i Rumænien kun er på 94 indbyggere per km².

Omkring 89% af den rumænske befolkning er rumænere, og ca. 9% er ungarere; de sidste 2% er tyskere (ca. 1%), ukrainere, tyrkere, grækere, bulgarer, serbere og kroater.

Af religioner er den ortodokse tro den mest udbredte med en tilslutning på 70% af befolkningen. Derefter kommer de romersk-katolske med 6% og protestanterne med 6%.

[redigér] Befolkningskoncentration

De største byer i Rumænien er Bucuresti (fordansket Bukarest; 2,3 mio. indbyggere), Iaşi (820.000), Constanţa (740.000), Timisoara (430.000), Cluj (300.000), Galati (300.000) og Braşov (også med 300.000).

Sammenlignet med hvor mange mennesker, der bor i Rumænien, er disse tal ikke høje, og kun omkring halvdelen af den samlede rumænske befolkning bor i byområderne. Dette er meget lavt sammenlignet med Danmark, hvor bybefolkningsprocenten er oppe på 85. Officielt udgør romaer/sigøjnere 4.7 %, men ifølge uofficielle tal udgør romaerne/sigøjnerne 10 % af befolkningen.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Rumæniens økonomi

Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets planøkonomiske fortid. I januar 1949 oprettede Rumænien hemmeligt sammen med Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Bulgarien SEV (eller den engelske udgave: COMECON, som står for Council for Mutual Economics Assistance). Det var en samarbejdsorganisation for de østeuropæiske lande, der var under sovjetisk overherredømme. Det var en slags kommunistisk modstykke til det kapitalistiske samarbejde i blandt andet OEEC, IMF og Verdensbanken, (som senere kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i Østeuropas økonomiske ruiner).

Man prøvede at specialisere de forskellige lande ved fremstillingen af en række handelsvarer, hvorefter handelen inde i selve SEV foregik efter barterprincippet, dvs. man betalte for en vare med en anden vare. I dag fremstilles SEV oftest som endnu én af de mekanismer, som Sovjetunionen betjente sig af, når det gjaldt om at udnytte og udbytte de andre østeuropæiske lande. Dog har det vist sig, at Sovjetunionen led store økonomiske tab pga. de lave priser, man satte sine egne varer til trods for de voksende priser i resten af Europa. Medlemslandenes afhængighed kom for dagens lys efter Sovjetunionens fald, og SEV's påfølgende krakelering.

Under det socialistiske styre blev der spildt mange resurser på forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er Nicolae Ceausescus palads i Bucuresti, hvortil der i årene fra 1984 til 1989 gik ca. 40% af Rumæniens daværende budget - blot til opførelsen af denne bygning. Ceausescus politik var meget centralistisk, og regeringen foretog i denne periode en lang række risikable investeringer.

Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til markedsøkonomi er lang og hård. Det har medført inflation og meget andet, som har skræmt udenlandske investorer væk. Efter et lån i Verdensbanken i 1994 blev 50% af statens virksomheder dog alligevel annonceret til salg i form af et andelssystem.

[redigér] BNP

Rumæniens BNP er i dag ikke så stort: ca. 80 milliarder i USD, dvs. ca. 3.900 USD pr. indbygger i absolutte tal. Det er ikke meget sammenlignet med Danmarks BNP, som ligger på 127,7 milliarder USD (23.800 pr. indbygger). 6,4% af hele Rumæniens bruttonationalprodukt går til betaling af landets gæld, som er på 9.513.300.000 USD.

[redigér] Levealder

Heller ikke levealderen i Rumænien kan følge med den danske; når en dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden for, at han i sit fremtidige liv vil nå de 65 år, være omkring 62,5%. Hvis han derimod fødes i Danmark er dette tal 78%. Gennemsnitslevealderen for mænd i Rumænien er på omkring 66 år, medens mændene i Danmark gennemsnitligt lever 73 år. Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5 år kortere end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og hårdt arbejde.

[redigér] Kultur

Byen Sibiu i det centrale Rumænien er udnævnt til Europæisk Kulturby i 2007.

Uddybende artikel: Rumæniens kultur

[redigér] Uddannelse

Undervisningen i Rumænien drives af staten og er gratis. Skolepligten er 10 år, fra man er 6 år gammel til man er 16. Når man går ud af den 10 år lange grundskole, kommer man enten på gymnasiet, som ligesom i Danmark varer 3 år, eller på en fagskole. Analfabetisme var meget udbredt blandt rumænerne efter 2. Verdenskrig, men rumænerne er i dag kommet denne til livs. 98% af alle voksne og næsten 100% af unge i alderen 15 til 24 kan læse. Undervisningens kvalitet ligger på et højt niveau. Trods dette koster undervisning kun staten 3,8% af dets forholdsvis lille BNP (I Danmark er tallet 8,1% til trods for vores store BNP).

Der undervises hovedsageligt på rumænsk. Dog findes der en række områder beboet af ikke-rumænsk befolkning. I disse områder undervises på disse befolkningsgruppers egne sprog.

I Rumænien findes syv universiteter og en lang række andre højere læreinstitutioner, som underviser i musik og en række tekniske og praktiske fag.

[redigér] Litteratur

De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i dag, dukkede først op i 1800-tallet. Heriblandt var Vasile Alecsandri og Dimitrie Bolintineau. Deres skrivestil var en enkel udgave af den dengang fremherskende stil i Frankrig, som vi i dag kender som romantismen. Lidt senere udvikledes der i Rumænien en retning med forfattere, som havde en række mere virkelighedsnære litterære værker. Heriblandt var manden, som i dag siges at være Rumæniens største digter nogensinde, Mihail Eminescu, der, påvirket af den tyske romantik, blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.

Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget folkelig, og helt op i den nuværende generation af unge har de bevaret denne skrivestil.

De socialrealistiske idéer var de mest udbredte i Rumænien efter krigen, hvor blandt andre Geo Bogza fremstillede en litteratur, der byggede på den socialrealistiske måde at skrive på, som var blevet gjort til skabelon for den fremtidige russiske litteratur på en forfatterkongres i Rusland i 1934.

De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske periode og udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk og humanistisk litteratur. I denne periode blev der fremstillet store dramaer af blandt andre Eugène Ionesco, der var udvandret til Frankrig, og som skrev en række absurde teaterstykker, hvor han præsenterer publikum for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre publikums syn på forskellige ting. Dialogerne i hans teaterstykker er for det meste uden mening og uden en sammenhængende handling. De er således Ionescos forsøg på at nå en sarkastisk afslutning.

Efter Vestens farverige 60'ere fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere opnåede international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske litteratur i 90'erne og tiden derefter er blevet stærkt præget af Vestens litteratur, og de rumænske litterære værker ligner mere og mere det, vi finder i resten af Europa. Globaliseringen sætter sit præg.

[redigér] Se også

• Verdens lande
• Rumænsk musik

[redigér] Litteratur

• Den beskidte del af Europa (Munksgaard) af Kjeld Hansen, ISBN 87-16-11000-5
• Hvem, Hvad, Hvor (Politiken), ISBN 87-567-7062-6
• Politikens bog om verdens lande (Politiken), ISBN 87-567-6158-9
• Rumænien (Alinea) af Torben Hartvig Olsen, ISBN 87-23-00904-7