Psykopati
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Psykopati diagnostiseres ved PCL-R. Andre lignende men ikke synonyme termer er Sociopati, Karakterinsufficiens og Karakterafvigelse.
Ordet opfattes som nedsættende og anvendes derfor ikke længere officielt. Det bruges dog alligevel af nogle fagfolk ud fra princippet om at "kalde en spade for en spade", eller fordi det er det begreb, der har været brugt i litteraturen hidtil.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Dyssocial personlighedsforstyrrelse
Den diagnose der i dag kommer psykopati nærmest er Dyssocial og Antisocial personlighedsforstyrrelse. I samme gruppe er Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (Narcissisme) og Borderline personlighedsforstyrrelse. APD har været kritiseret af psykopat-forskeren Robert Hare, der mener at APD og psykopati ikke er helt det samme, idet alle psykopater dog opfylder kriterierne for APD, mens ikke alle der opfylder kriterierne for APD er psykopater. Psykopater er et snævrere begreb.
Kriterierne for Dyssocial personlighedsforstyrrelse ifølge ICD-10 er mindst tre af disse:
- Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
- Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
- Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
- Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
- Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
- Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider
[redigér] Cases
Psykologen Axel Larsen beskriver tre cases. Fælles for de tre psykopater er, at de er arbejdsløse, har tendens til tyveri og anden kriminalitet, har tendens til alkoholmisbrug og udnytter og bedrager deres medmennesker. F.eks. er de alle tre på bistandshjælp og ser det ikke som et problem at lade sig forsørge af andre, men føler nærmest stolthed over at have "fundet ud af systemet". En af dem holder endda foredrag om "det at være kriminel".
Kriminalitet er ofte en del af et kaotisk livsmønster, hvor der er mange drømme, men hvor der mangler egentlige overordnede livsplaner. Et andet symptom på dette er at der ofte er dårlige eller ingen uddannelsespapirer.
Lægen Henrik D. Poulsen beskriver psykopater, der er farlige og voldelige. Nogle psykopater er farlige forbrydere, f.eks. Peter Lundin eller Marc Dutroux, mens andre er højtagtede samfundsborgere, der f.eks. begår økonomisk kriminalitet.
Undersøgelser af fængselspopulationer viser at op til 70% af de indsatte er antisociale. Op imod 25% lider af svær depression. Op imod 75% misbruger alkohol eller narkotika.
I befolkningen regner man med at 4-5% kan karakteriseres psykopat/antisocial, mens det blandt ledere er væsentligt højere, nemlig op til 10%. Psykopater/antisociale kan sagtens være samfundsmæssigt velfungerende, og ikke alle er kriminelle.
[redigér] Årsager
Årsagerne til psykopati er dels arvelige, dels erhvervede. Mange psykopater har i barndommen været udsat for manglende eller inkonsistent disciplin.
Man har ved undersøgelser af psykopaters hjerner fundet forskellige afvigelser, bl.a. en EEG der minder om den man finder hos børn. Man har også påvist manglende angst hos psykopater i smerteforsøg.
En forklaring på psykopaters afvigende adfærd er kortikal umodenhed, der får dem til at opføre sig lidt som børn. En anden er under-arousal hypotesen. Ifølge denne er psykopater ikke fuldt ud vågne under normale omstændigheder. Dette gør at de aktivt må opsøge stimulation for ikke at kede sig.
[redigér] Litteratur
- Axel Larsen: Psykopatibegrebet. Munksgaard, København, 1975.
- Henrik D. Poulsen: Psykopater. Forlaget Documentas, 2003.
- Clive R. Hollin: Psychology and crime. Routledge, New York, 1989.
- Henry Gleitman, Alan Fridlund, Daniel Reisberg: Psychology. Norton, New York 1999. Kapitel 18: Psychopathology.
- Alv A. Dahl og Aud Dalsegg: Charmør og Tyran. Munksgaard, København 1999. ISBN 87-628-0122-8
- Fardal, Rune (2006) Psykopati og forsvarsmekanismer , ISBN 82-997319-0-9
