Røgelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

100 gram røgelsesharpiks.

Røgelse stammer fra en duftende harpiks, som man udvinder af træet Boswellia thurifera eller B. sacra.

Røgelse (hvis navn kommer af, at man afbrændte harpiksen for at få duften frem) kendtes også tidligere som olibanum, der er afledt af det arabiske ord al-lubán (= "mælken"), der henviser til den mælkehvide saft, som tappes fra røgelsestræet.

Røgelse blev brugt i store mængder ved de religiøse ritualer. Ifølge Matthæusevangeliet, 2:11, var guld, røgelse og myrrha de gaver, som Jesus fik af "østens vise mænd", de hellige tre konger. Kristendommens vækst svækkede markedet for røgelse i løbet af det 4. århundrede, og ørkendannelse gjorde karavaneruterne gennem den arabiske halvø mere besværlige, samtidigt med at stadigt mere hyppige overfald fra de nomadiske parthere i Mellemøsten medvirkede til, at røgelseshandlen døde hen efter år 300.

Det blev sagt om den romerske kejser Nero, at han afbrændte en mængde røgelse, der kunne have dækket byen Roms forbrug i et helt år, da man begravede hans kone, Poppaea.

Den glemte by, Ubar, der af og til bliver betragtet som identisk med Irem, og som findes i det nuværende Oman, anses for at have været et centrum for handlen med røgelse langs den nyligt genfundne "røgelsesvej". Ubar blev fundet i de tidlige 1990'ere, og man er i gang med de arkæologiske udgravninger.

[redigér] Litteratur

Nicholas Clapp: The Road to Ubar: Finding the Atlantis of the Sands, 1999, ISBN 0395957869
Nigel Groom: Frankincense & Myrrh: A Study of the Arabian Incense Trade, 1981, ISBN 0866855939
George A. Maloney: Gold, Frankincense, and Myrrh: An Introduction to Eastern Christian Spirituality, 1997, ISBN 0824516168
Martin Watt og Wanda Sellar: Frankincense & Myrrh : Through the Ages, and a complete guide to their use in herbalism & aromatherapy today, 2004, ISBN 0852073062