Rigsvåben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et rigsvåben (eller statsvåben eller nationalvåben) er et nationalt symbol. I Europa er rigsvåbenerne almindeligvis afledt af fyrsteslægternes våbener, hvis ikke de ligefrem er identiske hermed.

[redigér] Danmark

I Danmark brugtes tidligere to rigsvåbener. Det ældste er tre-løve-våbenet, der tidligere kaldtes det lille rigsvåben. Dette hedder nu officielt statsvåbenet og er Danmarks officielle symbol. Det tidligere store rigsvåben blev i 1959 omdøbt til det kongelige våben og har siden da udelukkende været symbol for kongehuset.

[redigér] Statsvåbnet

Det danske rigsvåben har ét felt og kan blasoneres: "Tre gående blå løver med guldkroner og -kløer og rød tunge i et gyldent felt besat med ni røde hjerter". Dette blev indtil 1959 officielt omtalt som det lille rigsvåben. Øverst på det lille våbens skjold hviler kongekronen, som symboliserer både monarken og staten. Rigsvåbenet indgår som som 1. og 4. felt i kongevåbnet.

[redigér] Kongevåbnet

Kongevåbnet er mere kompliceret og indeholder felter for Danmark, Slesvig, Færøerne, Grønland, Kalmarunionen og Oldenborg samt et dannebrogskors. Dette blev indtil 1959 officielt kaldt det store rigsvåben. Ifølge kongelig resolution om anvendelsen af det danske rigsvåben er det kongelige våben forbeholdt Dronningen, det danske kongehus og hoffet efter Dronningens nærmere bestemmelse, samt Livgarden og under visse betingelser kgl. hofleverandører.

Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.