Nation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

En nation (fra lat. nat|io, -onis, f) er betegnelsen for en gruppe mennesker med en følelse af identitet på grundlag af f.eks. etnisk, historisk, kulturel eller sproglig samhørighed.

I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som folk, nation og stat m.fl.. Akademisk skelnes der dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles national identitet, og en stat, forstået som et sæt institutioner med myndighed indenfor et territorium.

Ordet nation har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord natio anvendtes i betydningen afstamning eller race (bogstaveligt kan natio oversættes som "det, der er blevet født"). Formen nation menes at være opstået i 1300-tallets Frankrig, på universitetet i Paris, som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem middelalderen, renæssancen og oplysningstiden anvendtes nation i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte orbogsdefinitioner at definere nation som et særskilt begreb i forhold til stat og land.

[redigér] Nationers hovedtyper

Etnisk nation
Kulturel nation
Politisk bestemt (stats)nation
Territorialt afgrænset nation
Religiøs nation

[redigér] Nationsbegreber

Den tyske historiker Friedrich Meinecke var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: Kulturnationen og statsnationen. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).

Den "franske" nationstype har rødder i Den Franske Revolution, hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger definerede de, der hørte til den nye, franske nation. Religion, kulturelle normer og sprog var mindre afgørende - enhver kunne i princippet regnes som franskmand, blot han sluttede op bag de fælles politiske grundholdninger, som den franske republik byggede på. Også den amerikanske nation kan siges at være af den "franske" type, idet fælles grundværdier omkring frihed, demokrati og "life, liberty and the pursuit of happines" historisk set har været mere afgørende for amerikansk national identitet end sprog og bestemte kulturelle fællestræk.

I den "tyske" nationstype er nationen baseret på tilstedeværelsen af en fælles kultur, særligt et fælles sprog og en fælles historie. Kun vanskeligt kan man blive en del af nationen, hvis ikke man er født og opvokset indenfor den pågældende kultur. Særligt nationale reaktioner mod Napoleons imperiebygning samt overnational, oplyst enevælde benyttede sig af sådanne argumenter om folkeegenart og kulturbestemt national identitet.