Russisk-japanske krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Den russisk-japanske krig

Del af Kolonikapløbet

Russerne kigger ned i deres massegrav af japanske soldater.

Dato
Sted	Manchuriet og det Gule Hav
Resultat	Russisk nederlag, Portsmouth-traktaten
Casus belli	Ønsket om kolonier specielt i Manchuriet og Korea
Territorial Ændringer	Japansk leasing af Liaodonghalvøen, Manchuriet tilbagegives til Kina og japansk overtagelse af halvdelen af øen Sakhalin samt de to sydlige øer af Kurilerne fra Rusland.

Parter

Rusland

Kejserriget Japan

Førere

Nikolaj 2. af Rusland

Meiji-kejseren
Togo Heiachiro

Styrke

Den russiske flåde, Manchuria

To flåder.

Tab

En flåde (Manchuria)

Russisk-japanske krig
1. Port Arthur –Chemulpobugten –Yalufloden – Nanshan – Telissu – Gule Hav – Ulsan – 2. Port Arthur – Motien-passet – Tashihchiao– Hsimucheng– Liaoyang – Shaho – Sandepu – Mukden – Tsushima

Den russisk-japanske krig var en konflikt mellem Rusland og Japan på baggrund af de to landes imperialistiske ambitioner i Asien. Krigen begyndte i februar 1904 og blev afsluttet i september året efter. Rusland blev påført en række nederlag i konflikten og måtte give Japan en serie indrømmelser ved fredsslutningen i Portsmouth, New Hampshire; blandt andet kontrollen over Korea. Internationalt vakte det stor opsigt, at en asiatisk nation, Japan, kunne slå Rusland, et europæisk land.

Krigen indledtes natten mellem 8.–9. februar 1904 med et japansk snigangreb på den forankrede russiske flåde ved Port Arthur. Den officielle krigserklæring fra Japan kom dog først 2 dage efter.

[redigér] Krigens betydning i Danmark

Krigen havde en særlig stor betydning i Danmark, især for de folk som levede af søhandlen med Rusland. Udover dette var den russiske zar Nicolaj 2. af dansk afstamning og Rusland var på det tidspunkt et af de førende europæiske lande.

Krigen havde så stor betydning, at dagbladet Politiken udgav en ny avis, Ekstrabladet, med seneste nyt fra krigen.