Søndag (tv-program)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Søndag (flertydig).
Søndag, også kendt som Søndagsmagasinet og Magasinet Søndag, er et tv-program på DR1.
Det er et aktuelt nyhedsmagasin, der har været sendt på Danmarks Radio siden 1980. Indholdet var kritisk journalistik, baggrundsreportage, interviews og såkaldte "bløde" historier, der ikke normalt er at finde i danske nyhedsudsendelser. Det blev sendt hver søndag kl. 21:12 på DR1 i den sidste periode i efteråret 2006 hvor programmet løber over skærmen i sin sidste sæson.
Fra 1996-2005 delte Morten Løkkegaard og Steffen Kretz værts- og redaktør-rollen på Søndagsmagasinet. I den periode var Søndagsmagasinet dagsordensættende og det mest sete nyhedsmagsin i Danmark. Over en million seere fulgte hver søndag udsendelserne, som ofte satte præg på den efterfølgende uges politiske debat med kritiske reportager og interviews. Efter stridigheder med ledelsen af DR's nyhedsmagasiner sidst i 2004, valgte først Steffen Kretz at stoppe og blive afløst af Trine Sick. Steffen Kretz producerede herefter DRs store internationale interviewserie, De Skrev Historie.Morten Løkkegaards medvært blev Trine Sick, der efter et halvt år blev afløst at Mette Vibe Utzon. I 2005 tog så også Morten Løkkegaard konsekvensen af de interne stridigheder og sagde sit job i DR op. Mette Vibe Utzon var derefter vært alene på det der nu hed Magasinet Søndag, dog uden jobbet som redaktør der blev frataget værten på programmet fra nu af. I 2006 søgte Mette Vibe Utzon orlov fra skærmen og blev afløst af underholdningsværten Natasja Crone, der er kendt fra Dansk Melodi Grand Prix.
Sidst i 2005 besluttede Danmarks Radio at slå programmet sammen med TV-Avisens sendeing kl. 21.
Af toneangivende historier der har været sendt første gang i Søndagsmagasinet, kan nævnes: "Skandalen omkring Seest undersøgelserne", "historien om Naja og Steen","Søren Ventegodt-sagen", "forholdene på plejehjemmet Fælledgården","illegal abort", "historien om den danske Guantanamo-fange", "smittefarlige ismaskiner på Rigshospitalet" m.m.
[redigér] Værter på Søndagsmagasinet
- Alice Vestergaard
- Ole Thisted
- Jørgen Flindt Pedersen
- Lene Johansen
- Steffen Kretz
- Morten Løkkegaard
- Trine Sick
- Mette Vibe Utzon
- Natasja Crone
[redigér] Udvalgte journalister der har arbejdet på Søndagsmagasinet
- Mette Frisk
- Søren Bendixen
- Søren Klovborg
- Johan Engbo
- Helle Faber
- Anders Agger
- Charlotte Hagen Striib
- Jeppe Nybroe
- Torben Schou
- Cecilie Beck
- Naja Nielsen
- Micael Elsborg
- Janni Brixen