Natasja Crone
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Natasja Crone (født 1970) er en dansk tv-vært og journalist.
Natasja Crone uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996. Under studiet i Århus var hun i praktik på Berlingske Tidende, og på tv-kanalen TV2, hvor hun var vært i debatprogrammet "Planet Danmark". Som nyuddannet blev hun ansat på Berlingske Tidende, og var her frem til 1997, hvor hun fik job på Preben Elkjærs sportskanal TVS der lukkede hurtigt efter kanalens premiere. I 1998 blev Natasja Crone ansat i Danmarks Radio først i DRs sportsafdeling.
Hun fik et karrieremæssigt gennembrud i 2000 da hun blev prøvet som vært ved Dansk Melodi Grand Prix og sluttede udsendelsen af med at synge en ABBA-sang. Herefter blev hun ansat som redaktør i DRs hedengangne underholdningsafdeling. Hun debuterede som DR-vært ved det store nytårsshow ved årtusindskiftet. Siden har hun været vært ved bl.a. det internationale Melodi Grand Prix, DR´s jubilæumsshow i Forum og Stjerne for en aften. I 2006 var hun i en periode afløser for værten Mette Vibe Utzon på tv-programmet Søndag, men valgte i sommeren at slutte sin ansættelse på DR for at blive vært TV2s 24 timers nyhedskanal, TV 2 News.
Natasja blev i 1998 gift med medejeren af Banff Multisport, Nikolaj Back. Sammen fik de sønnerne Samuel og Noah. Men ægteskabet ophørte i 2004 da hun begyndte et nyt forhold til Danmarks Radio-journalisten Claus Letort, de flyttede sammen med deres børn på deres nye bopæl i Holte nord for København.