SI-præfiks
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et SI-præfiks er et præfiks som kan anvendes på enhver SI-enhed.
For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1.000 meter og én kilowatt er 1.000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1.000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af styrkerne af SI systemet.
De mest almindelige anvendte præfikser er:
- giga = 109 = milliard (dvs. ét tusind millioner)
- mega = million
- kilo = tusind
- centi = en hundrededel
- milli = en tusindedel
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Komplet SI-præfiks-tabel
Multiplum | Præfiks (dansk) | Symbol | Talnavn (dansk) | Decimal |
---|---|---|---|---|
1024 | yotta- | Y | kvadrillion | 1 000 000 000 000 000 000 000 000 |
1021 | zetta- | Z | trilliard (tusind trillioner) | 1 000 000 000 000 000 000 000 |
1018 | eksa- | E | trillion | 1 000 000 000 000 000 000 |
1015 | peta- | P | billiard (tusind billioner) | 1 000 000 000 000 000 |
1012 | tera- | T | billion | 1 000 000 000 000 |
109 | giga- | G | milliard (tusind millioner) | 1 000 000 000 |
106 | mega- | M | million | 1 000 000 |
103 | kilo- | k | tusind | 1 000 |
102 | hekto- | h | hundrede | 100 |
101 | deka- | da | ti | 10 |
10-1 | deci- | d | tiendedel | 0,1 |
10-2 | centi- | c | hundrededel | 0,01 |
10-3 | milli- | m | tusindedel | 0,001 |
10-6 | mikro- | µ | milliontedel | 0,000 001 |
10-9 | nano- | n | milliardtedel | 0,000 000 001 |
10-12 | piko- | p | billiontedel | 0,000 000 000 001 |
10-15 | femto- | f | billiardtedel | 0,000 000 000 000 001 |
10-18 | atto- | a | trilliontedel | 0,000 000 000 000 000 001 |
10-21 | zepto- | z | trilliardtedel | 0,000 000 000 000 000 000 001 |
10-24 | yokto- | y | kvadrilliontedel | 0,000 000 000 000 000 000 000 001 |
Bemærk at man i andre lande, blandt andet USA, bruger et andet system for navne på store tal. Ordet billion kan således være tvetydigt i en international sammenhæng. En af fordelene ved SI-præfikserne er at de ikke kan misforstås.
Stavningen af de forskellige præfikser kan dog variere lidt fra sprog til sprog. Som et eksempel staves hekto- og kilo- henholdsvis etto- og chilo- på italiensk. De samme to præfikser staves hecto- og kilo- på engelsk, men i modsætning til hvad nogle lader til at tro, er de engelske stavemåder ikke mere korrekte end andre sprogs.
Symbolerne for præfikserne er internationale og ufravigelige, så italienerne bruger også km som forkortelse for chilometro.
[redigér] Eksempler
- 5 cm = 5 × 10-2m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
- 3 MW = 3 × 106W = 3 × 1.000.000 W = 3.000.000 W
[redigér] SI-præfiks operatorprioritet
Præfikset har altid højere operatorprioritet end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km2 kvadratkilometer og ikke kilo - kvadratmeter. For eksempel er 3 km2 det samme som 3.000.000 m2 og ikke 3.000 m2 (heller ikke 9.000.000 m2).
[redigér] Anbefalinger
Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).
Bemærk at det formelle SI-præfiks for 1000 er et lille "k"; det store "K" er forkortelsen for temperaturenheden Kelvin.
[redigér] Navnenes oprindelse
Betegnelserne for de forskellige antal er for det meste afledt af græsk, men femto og atto er afledt af dansk.