Skovrandøje
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Pararge aegeria |
|||||||||||||||||
|
Skovrandøjen har igennem de sidste 100 år bredt sig fra resten af Europa til store dele af Danmark. Før da var den meget sjælden. Nu findes den specielt talrigt på Øerne og i Østjylland. Sommerfuglen flyver fra det tidlige forår, omkring april, til hen på efteråret omkring oktober.
Skovrandøjen holder til i alle slags skove, også de moderne intensivt drevne. Den holder til i små lysninger og solpletter, hvor hannerne opretter deres yngleterritorier og arrigt forsvarer dette mod alle indtrængende, undtaget selvfølgelig hunskovrandøjer. Skulle en sådan komme forbi forsøger hannen at forføre hende med en duftsky fra hans duftskæl, der sidder på oversiden af forvingerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udseende
Sommerfuglen har flødefarvede lyse pletter på oversiden af vingerne, vingefanget er mellem 35 og 44 mm, hvor hunnerne er størst og den individuelle variation i farve og øjepletter er ikke så stor som ved. f.eks. engrandøjen.
Foto af skovrandøjens overside.
[redigér] Livscyklus
Æggene klækkes efter ca. 1 uge. Nogle larver er udvokset efter 2-3 uger, mens andre går i sommerdvale og først er udvoksede efter 2-3 måneder. Når larven er udvokset forpupper den sig. Tidligt formede pupper udklækkes efter 2-4 uger, mens sene pupper overvintrer til næste år. Halvvoksne larver er også i stand til at overvintre. På denne måde har skovrandøjen årligt 2-3 overlappende generationer.
[redigér] Foderplanter
Skovrandøjer tiltrækkes af brombær- og hindbærblomster, saft fra træer, honningdug fra bladlus, ekskrementer og overmoden frugt.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996, side 238-241.
- Systema naturae 2000 (classification) - Taxon: Pararge aegeria