Snapsting
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Snapstinget i Viborg har fra gammel tid været termin for alle større betalinger i Nørrejylland, men udviklede sig også til et af de vigtigste markeder.
Oprindeligt var det i ugen efter Hellig tre konger, men i 1672 blev det flyttet til marts.- Senere blev det lagt lige efter påsken, og fra 1751 fra den 26. April og 14 dage frem. I 1778 blev det igen flyttet til juni, i tiden fra den 4 - 20, hvor der var bedre afsætning for korn og stude.
Det har frem til begyndelsen af 1800-tallet været af afgørende betydning for kapital og ejendomshandel for hele Jylland, ligesom det fik stor betydning for udveksling af nyheder og modestrømninger. Efter at Viborg Landsting blev nedlagt i 1805 begyndte det så småt at gå tilbage, og Snapstinget fik sit endelige sammenbrud efter statsbankerotten i 1813.
[redigér] Anden betydning af "Snapsting"
Med spøgende allusion til snaps (= akvavit) er "Snapstinget" blevet brugt som (uofficiel) betegnelse for Rigsdagens (nu: Folketingets) restaurant.