Jylland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se Jylland (flertydig). (artikler, som begynder med Jylland)

Den jyske halvø

	Wikimedia Commons har medier relateret til: Jylland

Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen.

I nogle sammenhænge kaldes området mellen Ejderen og Skagen for den jyske halvø, mens området mellem Elben og Skagen så kan betegnes som den kimbriske halvø.

Ordet Jylland kommer fra middelalderdansk Iütland, der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iüthær og norrønt jótar; det er muligvis samme ord som det norrøne ýtar "mænd". Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Den græske geograf Ptolemæus kaldte Jylland for Kimbrikē chersonēsos, dvs. "Kimbrernes Halvø". En alternativ opfattelse er at grækeren Ptolemæus har misforstået sin latiske kilde. Og orginalen istedet nævner en bugt.

Historisk inddeles den jyske halvø i Hertugdømmet Holsten, syd for Ejderen, Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, der er området mellem Ejderen og Kongeåen, og Nørrejylland, der er området nord for Kongeåen. Nørrejylland var en del af Kongeriget Danmark. Men lige som med Jyllands sydlige grænse er begreberne også her flydende.

Sønderjylland bruges således dels om hele Slesvig, dels om Nordslesvig, dvs. den del af Slesvig som nu hører til Danmark. Endelig er ordet undertiden blivet brugt om hele den del af den jyske halvø, der ligger syd for Kongeåen, dvs. også Holsten.

Nørrejylland inddeles normalt i Nordjylland, Midtjylland, Østjylland, Vestjylland og Sydjylland. Grænserne mellem disse områder er også flydende og der hersker usikkerhed om, hvorvidt Sønderjylland i betydningen Nordslesvig skal regnes med til Sydjylland. Betegnelsen "Syd- og Sønderjylland" bruges ofte som et fælles navn for Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter.

Den danske del af Jylland nord for den nuværende dansk-tyske grænse omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen i syd er der 382 kilometer. Fra det østligste punkt ved Grenå er der 191 kilometer til Vestkysten. Der bor 2.513.601 indbyggere (2007), svarende til en befolkningstæthed på 84,41 indbyggere/km². Det er 46% af Danmarks befolkning.

[redigér] Landskabet

Det jyske landskab er præget af de omgivende have samt den såkaldte istidsrand. Hermed betegnes den linje, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linjen går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring ved Viborg.

Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen og er derfor generelt meget fladt med enkelte bakkeøer. Området øst for isranden er i modsætning hertil præget af moræneaflejringer og er dermed meget kuperet.

Ned gennem midten af Jylland, nogenlunde sammenfaldende med isranden går den Jyske højderyg. Den danner vandskel, så bække og åer løber ud til havet i øst og vest herfra. Højderyggen og vanskellet har fra gammel tid haft stor betydning for den jyske infrastruktur. Ved at følge vandskellet kunne man undgå, at skulle krydse fjorde og åer. Af den grund ligger de fleste østjyske købstæder ved bunden af en fjord. På den måde kunne de ligge tæt ved vandskellet og alligevel have forbindelse til havet.

Vest for Jylland ligger de danske Vadehavsøerne og De Nordfrisiske Øer.