Stormen på Børsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Stormen på Børsen den 11. februar 1918 var et voldeligt angreb på Børsen i København, organiseret af arbejdsløse syndikalister. Stormen fandt sted fastelavnsmandag 1918 og udgik fra to møder i Folkets Hus på Jagtvej 69 (det senere Ungdomshus) og Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade (i dag Arbejdermuseet). For at narre politiet vidste kun lederne hvor optoget var på vej hen og man havde i tilfælde af politistikkere ladet sive ud, at målet var Flæskehallen, som skulle plyndres.^[1] Deltagerne havde bevæbnet sig med køller og slog løs på børsmæglerne da de nåede frem. Senere blev politiet angrebet med murbrokker fra byggepladsen til det tredje Christiansborg.

Angrebet var organiseret af bl.a.:

Andreas Fritzner, anarkist og senere kommunist
Poul Gissemann og Jørgen Mortensen fra Ungsocialisterne (SUF), Socialdemokratiets ungdomsforbund, som senere sluttede sig til DKP
redaktør Christian Christensen fra Fagoppositionens Sammenslutning, en revolutionær bevægelse der stod i modsætning til den øvrige fagbevægelse og som senere indgik i DKP

Hovedmændene blev straffet med en bøde på 500 kroner, noget som Andreas Fritzner selv kaldte "en latterlig lille Straf". Fem andre fik dog straffe fra fra 120 dage til 2 års fængsel.

[redigér] Baggrund og reaktioner

Forud for aktionen var gået plyndringer af butikker med madvarer og mange møder om arbejdernes situation. I november samme år blev der arrangeret en ny plyndringsaktion, stormen på Grønttorvet.

Baggrunden var den store ulighed i samfundet som var blevet forstærket under Første Verdenskrig. Der var høj arbejdsløshed, rationering, bolignød og mangel på brændsel, og de arbejdsløse fik meget lidt understøttelse. Samtidig kunne spekulanter tjene uhyre summer. Danmark var neutralt og eksporterede bl.a. fødevarer med stor fortjeneste til Tyskland.

1918-19 var antagelig den eneste periode hvor anarkismen har spillet nogen rolle af betydning i Danmark. Marxistiske kredse har siden diskuteret om der var en egentlig "revolutionær" situation på vej.^[2] Det er givet at aktionen gjorde stort indtryk i samtiden. Den direkte aktionsform var en del af bagmændenes anarkistiske ideologi. De mente at strejker ikke var nok og at angrebet havde været med til at give respekt og bedre sociale forhold for arbejderne.

På den anden side fik de voldelige aktioner de fleste til at tage afstand fra de revolutionære. Illustreret Tidende sammenlignede stormen med den Røde Hærs hærgen og plyndringer i den finske borgerkrig, som da var på sit højeste, og tilføjede: "Paa 259 Aars dagen for Stormen paa København oplevede vi danske Stormen paa Børsen. Det er i Sandhed paa Tide, at Borgersindet atter vaagner."^[3]

Folkets Hus på Jagtvej blev senere til Ungdomshuset. Blandt autonome aktivister bliver stormen på Børsen fremhævet som et eksempel på husets politiske tradition, der peger frem mod nutidens voldelige aktioner.