Ungdomshuset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Ungdomshus nr. 2 er foreslået skrevet ind i denne artikel. (Diskutér forslaget)

Sammenskrivningsforslag
Artiklen Ground 69 er foreslået skrevet ind i denne artikel. (Diskutér forslaget)

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed.
Informationerne kan blive ændret hurtigt som begivenheden skrider frem.

Ungdomshuset

Ungdomshuset, blandt brugerne kaldet Ungeren, på Nørrebro i København fungerede 1982-2007 som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der kulturelt og/eller politisk tager afstand fra det etablerede samfund. Huset på adressen Jagtvej 69 blev opført i 1897 som Folkets Hus og var kendt bevaringsværdigt på grund af sin betydning for den tidlige arbejderbevægelse ^{[Kilde mangler]}. I 1999 blev huset solgt af Københavns Kommune til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken Faderhuset. Siden Faderhuset i efteråret 2006 bad politiet rydde Ungdomshuset, har miljøerne i og omkring byens fristeder, protesteret med 25-50 aktioner.

Ungdomshuset blev ryddet ved en aktion, der begyndte ved 7-tiden den 1. marts 2007. Herefter samt i de efterfølgende dage var der uroligheder og mange blev anholdt. Nedrivningen af Ungdomshuset begyndte den 5. marts ved 8-tiden og blev afsluttet den 6. marts ved 23.tiden^[1]

[redigér] Aktiviteter

Huset var brugerstyret uden en formel ledelse. Ved afholdelse af såkaldte mandagsmøder træffedes de nødvendige beslutninger ved konsensus. Alt arbejde i huset foregik ulønnet og frivilligt af husets brugere.

Ungdomshusets aktiviteter var især centreret omkring afholdelsen af koncerter. De rettede sig primært mod de musikalske undergrunde i Danmark og udlandet, men til tider lagde huset plads til kendte, etablerede navne. Igennem tiden har nu kendte kunstnere som Björk og DAD prøvet kræfter der, før deres karrierer tog fart. Koncerterne i huset var på ikke-kommerciel basis ud fra husets egen betragtning som spillested for undergrundsmusik.^[2]

Brugere af Ungdomshuset har ofte været sat i forbindelse med vold og hærværk i forbindelse med demonstrationer og events. Blandt andet i Rødovre den 26. november 2006, hvor demonstranter brød ind i en børnegudstjeneste^[3]. Ved den lejlighed blev en person tilknyttet Faderhuset udsat for vold ^[4] og Faderhusets ejendom blev udsat for hærværk hvilket førte til 90 anholdelser^[5]. Fra demonstrationen findes en film, hvor betjente ses slå på demonstranter, der modsatte sig anholdelse, heriblandt demonstranter der sad ned^[6]. De Radikale og SF har krævet, at justitsminister Lene Espersen skal fremlægge en redegørelse for, om disse handlinger er rimelige eller berettigede. ^[7] Inden huset blev ryddet var det omdannet til en delvis fæstning hvori der oplagredes kasteskyts, sten, molotowcocktails osv.

[redigér] Historie

[redigér] Folkets Hus

Bygningen blev indviet 12. november 1897 som Folkets Hus. Stedet var den spirende arbejderbevægelses fjerde forsamlingshus i København. Kvindernes internationale kampdag blev vedtaget på den anden internationale kvindekonference, der blev afholdt af 130 kvinder fra 16 lande i Folkets Hus 26. august 1910.^[8] , Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet her, og huset har haft besøg af både Lenin og Rosa Luxemburg.^[9] Adskillige demonstrationer og møder mod arbejdsløsheden udgik fra huset; f.eks. Stormen på Børsen i 1918, der blev arrangeret af anarkister og er blevet fremhævet af nutidens autonome som en vellykket aktion.

Graffitien hos naboen

Gennem 1950'erne var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter også foregik i huset - bl.a. boksestævner og afdansningsballer. I 1956 blev det nedslidte hus aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag Vega) blev indviet på Vesterbro.

[redigér] Huset stod tomt

Fra omkring 1960 stod Folkets Hus på Jagtvej tomt. Nogle år senere købte Brugsen bygningen med det formål at rive den ned og bygge et supermarked på stedet (nogle kilder nævner at der var tale om en Irma). Dette blev forhindret på baggrund af stedets historiske betydning, og i stedet blev den ligeledes bevaringsværdige nabobygning Colosseum nedrevet (hvor der i dag er en Aldi). Også Nørrebros Handelsforening skal have været imod konkurrencen fra supermarkedet.^[10] I 1978 blev ejendommen solgt videre til folkemusik-aftenskolen Tingluti, som kun brugte den i et par år.

[redigér] Ungdomshus

31. oktober 1982 besluttede Københavns Kommune at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt brugerne af Ungdomshuset. Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formålet, men dette blev aldrig gjort. En af betingelserne var at en kontaktgruppe skulle stå for forbindelsen til kommunen, men denne gruppe forsvandt efter nogle år.^[11]

Huset udviklede sig med tiden til et meget aktivt samlingssted. Efter at BZ-bevægelsen ebbede ud var huset mest rammen om mindre politiske aktiviteter som koncerter og lignende. Efter at Saltlageret blev revet ned i 1987 for at give plads til Planetariet, var Ungdomshuset byens centrum for punkmusik. I 1990'erne begyndte den autonome bevægelse at vinde indflydelse.

Ungdomshusets indre raseredes af en brand i januar 1996. Samtidig blev der opdaget udbredt svamp og råd i trækonstruktionerne. Københavns Kommune besluttede i løbet af november 1996 at lukke huset med den begrundelse, at det ville være for bekosteligt at udbedre skaderne, installere centralvarme og føre sanitet og el frem til et nutidigt niveau. Brugerne af Ungdomshuset gik i juni 1996 selv i gang med reparationen af brandskaderne. Dette arbejde blev godkendt af brandmyndighederne omkring 1. marts året efter^{[Kilde mangler]}, og Ungdomshuset indgik i 1997 i en aftale om drift med Københavns Ungdomscentre (KUC), der på det tidspunkt administrerede Københavns beboerhuse.

[redigér] Tidslinje

Dette er en tidslinje over de vigtigste begivenheder i perioden 1995 til marts 2007 ^[12]^[13]

[redigér] 1995

Ungdomshuset indgår, på foranledning af tilbud fra KUC, samarbejde om en gennemgribende renovering af Ungdomshuset, dette udmunder i et projekt, der koster ca 11,5 mio kr, som står over for at skulle godkendes af kommunen i feb 1996.

[redigér] 1996

27. jan: En del af Ungdomshuset brænder
20. februar: På konservativ foranledning beslutter BR ikke at genopbygge huset efter branden
I begyndelsen af juni trækker KUC sig ud af fortsat samarbejde med Ungdomshuset.
I slutningen af juni går en flok brugere ind i huset og begynder selv at genopbygge huset.
September: Brandskaderne er udbedrede og bygningsgodkendte.
Oktober: Kommunen anerkender at brugerne selv har udbedret brandskaderne.

[redigér] 1997

Marts: Brandmyndighederne anerkender alle reparationer.^{[Kilde mangler]}
April: 1997-aftalen underskrives.^[14]

[redigér] 1999

Marts: Angreb af ægte hussvamp konstateres.
6. maj: Kommunen beslutter at sælge huset.
28. oktober: Kommunen beslutter at de ikke vil sælge til "Fonden til fremme af blivende økologisk balance".

[redigér] 2000

27. oktober: Faderhuset stiller tilbud på 2,2 mio. kr.
31. oktober: Human A/S v. Inger Stokvad Loft stiller tilbud på 2,6 mio. kr.

[redigér] 2001

29. januar: Skødet på Jagtvej 69 underskrives af Inger Stokvad Loft.
28. februar: Human A/S opsiger Brugeraftalen af 1997.
15. september: Faderhuset overtager HUMAN A/S.
9. oktober: Ungdomshusets advokat Bjarke Madsen modtager en øjeblikkelig opsigelse. Faderhuset anråber fogedretten der afviser sagen til civilt søgsmål.
30. oktober: Kommunen v. Økonomiudvalget afviser at gøre brug af tilbagekøbsretten.
31. december: Faderhuset låser sig ind i ejendommen.

[redigér] 2007

1. marts - Ungdomshuset bliver ryddet
2. marts - Ungdomshuset bliver ryddet for alt inventar af Faderhuset med hjælp fra politiet
5. marts - Nedrivningen af Ungdomshuset påbegyndes. Arbejderne arbejder forklædt, for ikke at blive forfulgt af autonome sympatisører af Ungdomshuset.
6. marts - Ungdomshuset ligger i ruiner og flyttes med politieskorte til en nærtliggende losseplads. Enkelte sten og andre effekter sendes på museum.
6. marts - ungdomshuset flytter ind på Rådhuspladsen i København under parolen.. "i smed os på gaden - nu er vi her - vi bli´r til vi får et hus"
7. marts - Politibetjente uddeler murbrokker fra huset som minder til ca 100 tilskuere.

[redigér] Salget af Ungdomshuset

Efter udbedringen af skaderne på huset skrev repræsentanter fra Ungdomshuset den 10. april 1997 under på en aftale med Københavns Kommune, hvor et vigtigt punkt var, at brugsretten til huset kunne opsiges med 3 måneders varsel.

Københavns Kommune gjorde i foråret 1998 et nyt forsøg på at lukke huset med udgangspunkt i påstande om forfald, da huset fortsat manglede centralvarme, tidssvarende elinstallationer og sanitet ^{[Kilde mangler]}. Dette blev dog ikke realiseret. Endelig blev bygningen sat til salg til højestbydende i 1999, hvilket fik brugerne til at hænge et banner op på facaden med teksten "Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede."

Salget af Ungdomshuset har medfødt både mere og mindre fredelige protester imod Københavns Kommune

Efter en tid uden at der meldte sig en køber, indløb der i 2000 et bud fra den kristne frikirke Faderhuset. Dette bud blev dog ikke accepteret af borgerrepræsentationen, der i maj 2000 besluttede at lade Ungdomshuset forblive i kommunalt regi. Tæt på udløbet af denne frist indkom imidlertid i oktober 2000 et bud fra aktieselskabet "Human A/S under stiftelse", som Københavns Kommune valgte at sælge til 16. november 2000.

En klausul i salgsaftalen bestemte, at huset ikke måtte sælges videre, uden at kommunen først fik ret til at købe det tilbage. Klausulen forhindrede dog ikke, at køberen, Human A/S, kunne skifte ejer. I september 2001 blev alle aktier i selskabet solgt til Faderhuset, der meddelte, at man ville indrette huset som et kristent ungdomshus, og som derfor opsagde aftalen om brugsret for husets beboere med tre måneders varsel. Advokat Inger Loft, der stod for Human A/S, og Faderhuset har begge erklæret, at de ikke havde faste planer med købet.^[15]

Da 50 af Faderhusets medlemmer den 31. december 2001 ved låsesmedes hjælp gik ind i bygningen, blev de fulgt af en større gruppe unge med tilknytning til Ungdomshuset, der med vold smed dem ud. Enkelt af Faderhusets medlemmer fik knubs mens frikirkens leder Ruth Evensen fik en flænge ved øjet ^[16]. Ingen aktivister kom til skade.

I august 2003 blev Ungdomshuset stævnet af frikirken, som ønskede at få rettens ord for, at den havde ejendoms- og brugsret over bygningen. Sagen startede i november måned ved Københavns Byret.

Den 7. januar 2004 afsagde retten følgende dom i sagen: Sagen er ikke en sag under lejeloven. Ungdomshusets brugere tilpligtes at erkende, at deres brugsret er ophørt, og de skal yderligere anerkende, at alle aftaler vedrørende brug af Ungdomshuset er ophørt. Human A/S fik ikke tilkendt erstatning for de udgifter, selskabet havde afholdt i perioden. Ungdomshusets brugere valgte at anke dommen til Østre Landsret og nægtede at fraflytte huset.

Landsrettens dom, som faldt efter nogen udsættelse den 28. august 2006, stadfæstede byrettens dom fra 2004 ^[17]. Forud for dommen var det fra Ungdomshuset blevet meddelt, at "beslutninger om Jagtvej 69's skæbne bliver taget af mandagsmødet, ikke af landsretten", og de unge nægtede da også fortsat at fraflytte bygningen og foreslog i stedet en politisk løsning. Efter landsrettens stadsfæstelse af byretsdommen gennemførte husets brugere i ugerne efter flere uanmeldte og spontane aktioner på Nørrebro. Under aktionerne blev der afbrændt containere, kastet med sten, og kvarterets gader blev blokeret. Som følge heraf opløste politiet aktionerne under voldsomme omstændigheder og anholdt over 200 demonstranter, hvoraf flere blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion^[18] ^[19].

I september 2006 forsøgte Ungdomshuset at anke sagen videre til Højesteret, men dette blev afslået af Procesbevillingsnævnet 30. oktober med henvisning til, at sagen ikke var af principiel betydning. I mellemtiden havde fogedretten 17. oktober afgjort, at Ungdomshusets nuværende beboere skulle rømme bygningen senest 14. december 2006, samt at fogeden kan foranledige dem fjernet ved politiets hjælp, hvis dette ikke skete^[20].

[redigér] Senere begivenheder

[redigér] Mæglingsforsøg

I september opstod ligeledes Fonden Jagtvej 69, der forsøgte at købe ejendommen af Faderhuset for at overdrage den til de unge med henblik på at sikre "et aktivt, dynamisk og spændende ungdomsmiljø i København". Fonden afgav et tilbud på 5 mio. kroner for ejendommen, men Faderhuset ønskede ikke at sælge. ^[21] I denne forbindelse udtalte politidirektør Hanne Bech Hansen, at hun håbede, at Faderhuset ville sælge, fordi en konfrontation derved ville kunne undgås. ^[22] Også overborgmester Ritt Bjerregaard anbefalede Faderhuset at sælge huset, hvilket førte til kritik fra borgerlige kommunalpolitikere, der mente, at hun gav efter for trusler om "bål og brand i Københavns gader". En professor i offentlig forvaltning udtrykte, at et sådant pres er usædvanligt, men lovligt. ^[23] Faderhuset pointerede, at sagen for dem var principiel, og at de ikke ønskede at give efter for de angreb, de havde været udsat for.

Nogle kommunalpolitikere foreslog at udarbejde en lokalplan, som ville forhindre anden brug end den nuværende. ^[24] Således skulle Faderhuset tvinges til at sælge bygningen til for eksempel Fonden Jagtvej 69. Planen havde i første omgang et flertal bag sig med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, men den blev mødt af kritik fra flere kanter ^[25] - hvorefter Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke længere ønskede at støtte forslaget. Der kunne herefter ikke samles flertal og planen blev opgivet.

På tilsvarende måde fremsatte Enhedslisten forslag om et landsplansdirektiv i Folketinget, hvilket alle andre partier afviste.^[26] Landsplaner handler normalt om udlægning af arealer i national målestok til sommerhusområder, vindmølleparker, motorveje osv.

Overvejelserne har også omfattet muligheden for, at Københavns Kommune (evt. i samarbejde med Fonden Jagtvej 69) skulle finde et andet hus til husets brugere. Selv om disse tidligere har stillet sig stærkt kritiske over for flytteplaner, har en talsmand dog udtalt, at de ikke ville afvise en sådan løsning, "hvis nu kommunen finder et tilsvarende hus [...] i bydelen, som vi selv kan råde over på vores egne betingelser" ^[27]. Andre brugere af Ungdomshuset var mindre imødekommende. Således erklærer man den 19. december 2006 på Ungdomshusets hjemmeside: "Da vi ikke forlader huset frivilligt kan vi kun gentage, at hvis det fastholdes som umuligt, at finde en politisk løsning, så er konfrontation uundgåelig"^[28]. Ungdomshusets brugere krævede, at en eventuel afløser til huset på Jagtvej 69 kun måtte koste 1 kr. De forhandlinger, der fandt sted mellem Københavns Kommune og fonden Jagtvej 69 endte fastlåst.^[29]^[30]^[31]

Den 30. november bestemte fogedretten, at rydningen af Ungdomshuset skulle udskydes indtil videre, da Københavns Politi havde meddelt retten, at man ikke kunne garantere for sikkerheden under rydningen. Faderhuset har tilkendegav enighed med afgørelsen^[32].

Den 12. december 2006 afslog Faderhuset et nyt købstilbud fra Fonden Jagtvej 69 på 13 millioner kroner (+2 millioner til renovation) og slog ved samme lejlighed fast, at Ungdomshuset ikke er til salg. ^[33]^[34]

I ugen op til den oprindelige rydningsdato blev der afholdt en række støttekoncerter, med punkgruppen Guddommeligt Galskab, skagruppen Skalar, samt en række guitarister såsom Rasmus Nøhr, Niels Skousen og Lizette.

[redigér] Demonstrationer

På den oprindeligt fastsatte rydningsdag, 14. december, blev der afholdt en stor demonstration på Rådhuspladsen i København med samlingspunkter på Enghave Plads, Skt. Hans Torv, Nørrebro og Christiania. Demonstrationen forløb fredeligt og havde ifølge Københavns Politi over 5000 fremmødte^[35], dog kun 1500 ifølge artikler i hhv. Urban og metroXpress.

Der blev afholdt en uanmeldt demonstration 16. december, der startede ud på eftermiddagen med et optog på Jagtvej i sydvestlig retning. Optoget blev bragt til standsning og opløst af politiet. Efterfølgende spredte demonstranterne sig rundt på det indre Nørrebro og i særdeleshed omkring Ungdomshuset. Demonstranter udøvede hærværk^[36] og satte ild til containere, malingsdåser og andet småt brændbart. Således blev der optændt bål flere steder på Nørrebrogade og i sidegaderne, ligesom adskillige butiksruder blev knust. På et tidspunkt opstod der endda også slåskamp mellem nogle aktivister og nogle rockere ved Kronborggade/Hørsholmsgade efter det var forsøgt at tænde bål. I tiden efter opstod der regulære gadekampe omkring Ungdomshuset og Nørrebros Runddel mellem demonstranter og politibetjente.^[37]. Således kunne der i løbet af aftenen meldes om over 300 anholdelser, men tilsyneladende kun få kvæstede.^[38] Politiet afviste at benytte lejligheden til at rydde selve Ungdomshuset. ^[39]

Der blev anholdt 273, hvoraf 87 var udlændinge. 220 personer blev fremstillet i grundlovsforhør, og af disse blev 130 dagen igen løsladt på baggrund af manglende beviser. Politiet regner dog med at kunne sigte dem på et senere tidspunkt. ^[40] To udlændinge, en 27-årig italiensk mand og en 25-årig portugisisk kvinde, blev fængslet i 25 dage, bl.a. for hærværk. ^[41]

Efter volden og ødelæggelserne udtalte mange borgere på Nørrebro, at de ikke havde sympati for Ungdomshuset. Visse støttegrupper fastholdt, at urolighederne var politikernes skyld^[42], mens andre grupper^[43] og kulturpersoner ^[44] tog afstand fra volden, men fastholdt deres støtte til ungdomshuset.

[redigér] Dortheavej

Uddybende artikel: Ungdomshus nr. 2

Lørdag den 13. januar 2007 blev en tom erhvervsejendom på Dortheavej 63 i Københavns Nordvestkvarter besat. Huset, som blev bygget sammen med et kulturhus, blev af initiativtagerne, Initiativet for Flere Ungdomshuse, hurtigt døbt 'Villa Villekulla'.

Bygningen blev om mandagen ryddet under fredelige omstændigheder af politiet.

[redigér] Rydning

Den 1. marts 2007 kl. ca. 7:00 påbegyndte Københavns Politi en rydning af Ungdomshuset^[45]. Området omkring bygningen blev afspærret i en radius på omkring 50 meter, og naboer til Ungdomshuset blev varslet om situationen, så de fik mulighed for at fjerne deres biler, inden området blev helt aflukket. Bygningen blev indtaget blandt andet fra luften af folk fra AKS, ved hjælp af en helikopter fra forsvaret, dels via containere løftet op af kraner og ved at sprøjte skum ind i huset. Brugerne af Ungdomshuset varslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville opgive huset uden kamp: "Der er enten et ungdomshus eller en kamp for et ungdomshus – rydningen bliver aldrig tilgivet"^[46]. Således udviklede der sig også, som ventet og varslet^[47], aktioner i byen på blandt andet Nørrebrogade, Fælledvej, Jagtvej og store dele af Christianshavn, hvor det kom til kampe mellem de aktionerende og politiet. De aktionerende byggede vejblokader, kastede med brosten og flasker mod politi og Københavns Brandvæsen^[48], samt væltede og afbrændte parkerede biler. Politiet tog klokken ca. 21:30 tåregas i brug. Kampene mellem demonstranter og politi tog langsomt af i løbet af natten, og om morgenen den 2. marts var alt fredeligt igen.

Om eftermiddagen den 2. marts oplyste politiet til pressen, at de ville hente 20 letsikrede køretøjer hjem til Danmark fra deres svenske kollegaer, for at opruste mod eventuelle nye uroligheder. Faderhuset sendte i løbet af eftermiddagen folk ind i Ungdomshuset for at rydde det for inventar, hvorefter det blev meddelt, at brugerne af huset skulle kontakte Faderhuset, hvis de var interesseret i at få deres ting tilbage. I løbet af dagen var der fredelige demonstrationer rundt omkring i København. Sent om aftenen drog en gruppe fra indre by mod Sankt Hans Torv på Nørrebro, hvor flere demonstranter mødte politiet med brosten og flasker. Politiet svarede tilbage med tåregas, hvorefter gruppen gik i opløsning. Kort efter blev biler, containere og andet brændbart materiale sat i brand i området omkring Sankt Hans Torv og ved Christiania. Desuden blev Christianshavns Gymnasium raseret.^[49]^[50] Urolighederne blev af politiet betegnet som organiserede. Adskillige demonstranter blev anholdt og en enkelt demonstrant kom til skade, da han blev ramt i nakken af en brosten kastet fra en med-aktivist. ^[51]

Meldingen om den tilskadekomne demonstrant kom fra politiet. Senere viste det sig, at han var blevet ramt i ansigtet af noget der kom forfra. Det var muligvis en tåregasgranat affyret direkte imod demonstranterne. Politiet havde under urolighederne benyttet livsfarlige tåregasgranater, der ellers kun er beregnet til at skyde igennem døre eller vægge. ^[52]

[redigér] Nedrivning

Nedrivningen i fuld gang

Klokken cirka 06.00, mandag 5. marts 2007, påbegyndtes forberedelser til nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og klokken cirka 07.00 startede selve nedrivningen med brug af to kraner, en mindre og en større^[53]. Sympatisører lagde blomster og farvel-hilsener på Nørrebros runddel, da fire gader var blevet afspærret af Københavns Politi for at undgå uroligheder. Både entrepnørmaskiner og bygningsarbejdere var maskerede og arbejdede under politiets beskyttelse, idet man frygtede, at ungdomshusets støtter ville forfølge de virksomheder, der bistod i nedbrydningsarbejdet. Det lykkes dog støtter at identificere flere af virksomhederne, som efterfølgende blev udsat for hærværk og telefontrusler^[54].

[redigér] Ground 69

Ground 69 set fra fortovet på Jagtvej

Ground 69 er et udtryk for tomten ved det tidligere Ungdomshus. Navnet er opfundet med inspiration fra Ground Zero.

Politiet ryddede Ungdomshuset 1. marts 2007, og den 5. marts startede nedrivningen af huset. Da politiet få dage efter ophævede blokaden af Jagtvej blev det muligt for de tidligere brugere at besøge grunden. Det har medført at der er blevet afholdt flere fester på grunden, hvor de to af dem, den 9. og 10. marts endte med anholdelser.

[redigér] Nyt Ungdomshus på Rådhuspladsen

Husvilde unge brugere af ungdomshuset har tirsdag d. 6/3 "opført" et midlertidigt ungdomshus på Rådhuspladsen i København. Opførelsen er sket under parolen: "I smed os på gaden - nu er vi her - Vi bli'r til vi får et hus". Aktionen er forløbet fredeligt, og både politi og politikere synes at acceptere "ungerens" tilstedeværelse. Ungdomshusets sædvanlige aktiviteter; musik, kunst, gøgl, folkekøkken med mere videreføres fra denne nye adresse. Naboer har indtil nu budt velkommen med blandt andet mad, tæpper og adgang til strøm.