Strasbourg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsace-regionen i det nordøstlige Frankrig. Det er en gammel by, som stammer tilbage fra romertiden, hvor den blev grundlagt af kejser Augustus under navnet Argentoratum. Endnu den 14. februar 841 huskede man byens oprindelige, latinske navn, selv om man bedre kendte det germanske.[1] Byens vartegn er den gotiske katedral fra 1439 i lyserød sandsten, der med sit karakteristisk tårn kan ses fra lang afstand. Hele byens historiske bykerne er erklæret en del af verdens kulturarv af UNESCO.
Selve byen har i dag et indbyggertal på 250.000, mens stor-Strasbourg har 612.000 indbyggere (650.000 indbyggere, hvis man tæller indbyggerne på den tyske side af grænsen med). Europaparlamentet holder til i byen en uge om måneden (og ellers i Bruxelles). Derudover huser Strasbourg også Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den franske forvaltningsskole ENA.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
[redigér] Note
- ↑ "...der tidligere hed Argentaria, men som nu sædvanligvis bliver kaldt Strassburg..."