Styresystem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Styresystemet, eller operativsystemet (fra det engelske "operating system"), ofte forkortet 'OS', er noget af det grundlæggende programmel i en computer, men samtidig et meget komplekst stykke software. Populært sagt dirigerer styresystemet alle computerens forskellige enheder.

Det som folk nu om stunder forbinder med begrebet, består af flere del-elementer hvoraf en del tidligere blev anset som værende separat fra styresystemet. Hvad der "hører sig til" et styresystem er også noget der varierer i forskellige kredse.

[redigér] Dele af et styresystem

Følgende viser hvilke dele der kan være i et moderne styresystem:

Kernel'en, eller på dansk, "kernen", er den inderste af et styresystem. Dens opgave er at kontrollere ressourcer som hukommelse (ram) og tilgang til lagerplads og eksterne enheder, og fordele CPU ressourcer til de forskellige brugerprogrammer.
Drivere, moduler eller sub-systemer, hvis formål er at standardisere grænsefladen til forskellig hardware eller software. Det kan være standard printer drivere der "oversætter" et billede i computerens hukommelse til en repræsentation som en specifik printer forstår, filsystemer som "oversætter" en harddisks lange række af data til filer og foldere med meta-data, til sub-systemer som OpenGL eller Direct3D der lader programmer bruge mulighederne i et 3D-kort ved hjælp af en konsistent grænseflade, uden at kende til kortets egenskaber.
En shell, eller "skal" til kommunikation med brugeren. De mest kendte styresystemer som Microsofts Windows og Apples Mac OS har grafiske brugerflader, men det er langt fra den eneste mulighed (alternativer i Unix-verdenen er for eksempel KDE og GNOME). En af de ældste former for shell var den tekstbaserede kommandoprompt, som stadig er at finde i Windows og er kommet til i Mac OS's version 10, og som er flittigt brugt i server- og mainframe-miljøer, hvor alsidighed og automatiseringsmuligheder er højere vægtet end brugervenlighed.

Overstående punkter er nok det minimale man forventer at finde i et styresystem i dag, men de fleste leveres med flere dele, eller har det som valgfri mulighed, som for eksempel:

En form for "windowing system", der gør det muligt for programmer at få en "del" af skærmen, og modtage input fra brugeren i disse vinduer. Primært til personlige computere eller andre systemer hvor der er tilkoblet en grafisk terminal, servere og mainframes får primært deres inputs via andre grænseflader.
Et "widget toolkit", som er et bibliotek af brugerflade-elementer som knapper og tekstfelter, til brug i programmers vinduer. Både for at undgå at skulle programmere de samme ting flere gange til flere programmer, men også for at få et ensartet udseende i alle programmer. Det sidstnævnte demonstreres glimrende af at styresystemer der leveres med et toolkit, som Windows og Mac OS, har et gennemgående ensartet udseende, mens styresystemer hvor det er trejdeparts-programmer, ofte har et vekslende udseende.
Ekstra programmer i form af små nytteprogrammer som "lommeregnere", adressekartoteker, multimedie-afspilningsprogrammer, tekstredigeringsprogrammer, internet-browsere, e-mail-programmer, med mere. Disse er ikke direkte nødvendige for brugen af styresystemet, men medleveres ofte.

De tre sidste punkter er mest kendetegnende for styresystemer rettet mod den personlige computer, men efterhånden krydser de forskellige styresystemers veje. Mens Windows og Mac OS, der i de tidlige firsere blev designet med den personlige computer for øje, efterhånden har bevæget sig ind på servermarkedet i de nyeste versioner, så har Unix, som blev designet til time-sharing-systemer (det man i dag ville kalde mainframes) gået den anden vej i form af OpenBSD, NetBSD, FreeBSD og diverse GNU/Linux-distributioner, som i dag kan køre på PC'er der ellers ville blive betragtet som for små til at kunne køre den mindste version af Windows XP.

Der er også et væld af mere eller mindre nicheprægede styresystemer fra de største mainframes til håndholdte PDA'er ("Personal Data Assistant"), specialiserede real-time-systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige formål.