Styresystemer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Liste over et udvalg af styresystemer.
Et styresystem er den basale software på en computer som gør det muligt af afvikle programmer, lagre data og udnytte maskinen ressourcer.
[redigér] Historisk vigtige tidlige styresystemer
- CTSS (fra MIT)
- THE styresystemet (af Dijkstra og andre)
- Multics (fælles projekt mellem Bell Labs, GE og MIT)
- SDS 940
- Tenex
- ITS
- UNIX
[redigér] Tidligere proprietære styresystemer til mikrocomputere
- Apple DOS
- Commodore PET, Commodore VIC-20 og Commodore 64 fra Commodore International
- Den første IBM-PC (tre styresystemer blev tilbudt: USCD Psystem, CPM-86 og PC-DOS)
- Sinclair Micro og QX, etc.
- TRS-DOS, ROM OS'er (stort set Microsoft BASIC-implementeringer med filsystemsudvidelser)
- TI99-4
- Flex (af Technical Systems Consultants til Motorola 6800-baserede mikrocomputerere: SWTPC, Tano, Smoke Signal Broadcasting, Gimix, etc.)
- mini-FLEX (af TSC til 5,25"-disketter på 6800-baserede maskiner)
[redigér] Unix-lignende og andre systemer der overholder POSIX-standarden
- AIX (Unix fra IBM)
- AtheOS (fortsat som Syllable, kodeforgrening)
- BSD (Berkeley Software Distribution, en variation af Unix til DEC VAX-hardware)
- Cromix (Unix-emulerende styresystem fra Cromemco)
- Coherent (Unix-emulerende styresystem fra Mark Williams Co. til pc'ere)
- DNIX
- Digital UNIX (som blev HP's Tru64)
- FreeBSD (stammer fra UC Regents' opgivne udgave af CSRG's 'BSD Unix')
- GNU/Hurd
- GNU/Linux (også kaldet Linux efter navnet på kernen)
- HP-UX fra HP
- IRIX fra SGI
- Linux (se GNU/Linux)
- Mac OS X fra Apple Computer
- Minix (studie-styresystem udviklet af Andrew Tannenbaum i Holland)
- Menuet
- NetBSD (BSD-variant, en af CSRG-efterkommerne)
- OS-9(til Morotola 6809-baserede maskiner)
- OS-9/68k (til Motorola 680x0-baserede maskiner)
- OS-9000 (OS-9 skrevet i C til Intel og andre processorer)
- OS/360
- OSF/1
- OpenBSD (BSD-variant, en af CSRG-efterkommerne)
- Plan 9 (netværksstyresystem udviklet af Bell Labs)
- QNX (POSIX, mikrokerne-styresytem; normalt et "real time"-indkapslet styresystem)
- RiscOS
- SCO UNIX (fra SCO, købt af Caldera og omdøbt til SCO)
- Solaris fra Sun Microsystems
- SunOS fra Sun Microsystems (blev Solaris)
- System V (en udgave af AT&T Unix, 'SVr4' var den fjerde mindre udgave)
- UNIX (styresystem udviklet af Bell Labs omkring 1970, oprindeligt af Ken Thompson)
- UNIflex (Unix-emulerende styreystem af TSC til DMA-kapable Mototola 6809-baserede computerere; f.eks. SWTPC, GIMIX, ...)
- Ultrix (DEC's første udgave af Unix til VAX og PDP-11, baseret på BSD)
- UniCOS
- Xenix (Microsofts licenserede udgave af Unix til forskellige hardwareplatforme)
- z/OS (seneste udgave af IBM's mainframe-styresystem)
[redigér] Generisk/mærker, ikke-UNIX og andre
- AROS (Amiga Research Operating System)
- Control Program/Monitor-80 (CP/M)
- MP/M-80
- UCSD P-system
- FLEX9 (af TSC til Motorola 6809-baserede maskiner; efterfølger til FLEX)
- SSB-DOS (af TSC til Smoke Signal Broadcasting; en variant af FLEX i den fleste henseender)
- CP/M-86 (CP/M til Intel 8088/86 fra Digital Research)
- DR-DOS (MS-DOS-kompatibel fra Digital Research, senere fra Novell og siden Caldera)
- FreeDOS (Open source styresystem der er et alternativ til MS-DOS)
- MS-DOS (Microsoft-udviklet styresystem til IBM PC-kompatible maskiner)
- PC-DOS (IBM's udgave af DOS til pc'ere)
- Mach (fra CMU's forskning i styresystemskerner)
- NewOS
- Oberon/operating system (udviklet på ETH-Zurich af Niklaus Wirth og andre)
- OS-9 (Unix-emulerende styresystem fra Microware til Motorola 6809-baserede mikrocomputere)
- OS-9/68k (Unix-emulerende styresystem fra Microware til Morotola 680x0-baserede computerere; videreudvikling af OS-9)
- SkyOS
- TripOS
- TUNES
- QDOS (udviklet hos Seattle Computer Products af Tim Paterson til de nye Intel 808x-CPU'er; licenseret til Microsoft - blev MS-DOS/PC-DOS)
- VME af International Computers Limited (ICL)
- MorphOS af Genesi
- NetWare af Novell
- NeXTStep (der, mere eller mindre, blev Mac OS X af NeXT)
- Plan 9, Inferno (netværksstyresystem fra oprindeligt Bell Labs Computer Research)
- Primos af Prime Computer
- BS2000 af Siemens AG
[redigér] Acorn
- Arthur
- ARX
- RISC OS
- RISCiX
[redigér] Amiga
- AmigaOS
- Amix
[redigér] Atari ST
- TOS
- MultiTOS
- MiNT
[redigér] Apple/Macintosh
[redigér] Be Incorporated
- BeOS
- BeIA
[redigér] Digital/Compaq/HP
- AIS
- OS-8
- ITS (til PDP-6 og PDP-10)
- TOPS-10 (til PDP-10)
- WAITS
- TENEX (fra BBN)
- TOPS-20 (til PDP-10)
- RSTS/E (kørte på flere maskiner, primært PDP-11'ere)
- RSX-11 (flerbruger, multitasking-styresystem til PDP-11'ere)
- RT-11 (enkeltbruger-styresystem til PDP-11)
- VMS (by DEC til serien af VAX-minicomputere, Alpha og Itanium; senere omdøbt til OpenVMS)
[redigér] IBM
- OS/2
- AIX (en udgave af Unix)
- OS/400
- OS/390
- VM/CMS
- DOS/VSE
- OS/360 (første planlagte styresystem til System 360-arkitekturen)
- MFT (senere kaldet OV/VS1)
- MVT (senere kaldet OV/VS2)
- SVS
- MVS (seneste variant af MVT)
- TPF
- ALCS
- OS/390
- z/OS
- Basic Operating System (første system frigivet til System 360, som en midlertidig løsning)
- PC-DOS (alias MS-DOS når købt fra Microsoft)
[redigér] Microsoft
- Microsoft Windows
- Windows 1.0
- Windows 2.0
- Windows 3.0
- Windows 3.1
- Windows 95
- Windows 98
- Windows ME
- Windows NT 3.1 (udviklet hos Microsoft af et hold under ledelse af David Cutler)
- Windows NT 3.5
- Windows NT 4.0
- Windows 2000 (alias Windows NT v5.0)
- Windows XP (alias Windows NT v5.1)
- Windows Server 2003
- Windows Vista (codename Longhorn)
- MS-DOS
- Xenix (licenseret udgave af Unix; solgt til SCO i 1990'erne)
- Windows CE (kompakt udgave, til håndholdte computere)
[redigér] PDA'er
- Palm OS
- Pocket PC
- EPOC
- Symbian OS
- Windows CE
