Sun Yat-sen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sun Yat-sen (孫逸仙; 12. november 1866–12. marts 1925) var en kinesisk revolutionær og politisk leder, som ofte omtales som "Fader til det moderne Kina". Sun spillede en stor rolle i at styrte Qing-dynastiet i 1911 ved Xinhai-revolutionen. Han var den første præsident af Republikken Kina, da denne blev dannet i 1912. Han var senere medstifter af Kuomintang (KMT) og dets første leder. Sun var en samlende figur i det post-kolonistiske Kina, og vedbliver at være unik blandt det 20. århundredes kinesiske ledere ved at være afholdt både i Folkerepublikken Kina og Taiwan.

Selvom Sun anses for en af de største ledere i det moderne Kina, var hans politiske liv præget af konstant kamp og hyppige eksil. Efter successen ved revolutionen mistede han hurtigt magten i den nydannede republik og ledede flere revolutionære regeringer som en udfordring til krigsherrerne, der kontrollerede det meste af landet. Sun nåede ikke at se at hans parti samlede magten over landet. Suns primære arv ligger i hans udvikling af en politisk filosofi kendt som de Tre principper for folket (nationalisme, demokrati, og folkets velfærd, som stadig influerer kinesisk politik i dag.