Bz-bevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Bz-bevægelsen betegner dels en gammel og verdensomspændende boligaktivistisk bevægelse, dels en speciel aktionsform, der ideologisk er tilknyttet dele af denne bevægelse. Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" og kan således henvises til grupper, når de besætter en tom bolig eller et ikke-benyttet stykke jord.

[redigér] Historie

	Wikimedia Commons har medier relateret til: Bz-bevægelsen

Historisk set har det været meget normalt for små-folk at besætte eller BZ'e jord, hvis de var hjemløse eller hvis man søgte lykken et andet sted. Da har man simpelthen søgt ud af byerne og bosat sig et sted, hvor ingen andre boede og bygget sin hytte og brugt den fritstående landbrugsjord. Det kan i den forbindelse sammenlignes med nomade-folk, der dog flytter fra sted til sted, hvorved BZ-bevægelsen kan siges at have sine rødder fra menneskets tidlige tider.

Da Jorden var meget mindre befolket tidligere, stod meget jord også frit og kunne benyttes af bosættere eller besættere.

Efter industrialiseringen, hvor størstedelen af befolkningen efterhånden måtte arbejde for føden i byerne, var de bundet til at blive der og købe bolig der. Men ikke altid havde de svageste arbejdere råd til at betale husleje f.eks. pga. arbejdsløshed. Derfor blev de smidt ud af deres boliger. Men også dengang kunne man opleve at arbejderbevægelsen, særligt den syndikalistiske del, tog del i genhusningen af arbejderfamilierne. Således hjalp de bare familierne med at sætte deres møbler ind i boligen igen, som om intet var hændt, efter fogeden havde forladt området. Dette var muligt, fordi kontrollen generelt var mindre dengang.

[redigér] I dag

I dag er det ikke længere muligt bare at bz'e. Det er statens, og dermed politiets, eller private vagtværns kontrol for stor til. Samtidig anses det - dengang som nu - for en forbrydelse, der straffes for.

I Danmark har vi et bedre socialt sikkerhedsnet end i mange andre lande, hvorfor størstedelen af befolkningen sikres bolig. Derfor er BZ og BZ-bevægelsen i Danmark også mere entydig politisk og en venstreorienteret aktionsform end den er i visse andre områder af verden.

I Danmark var BZ-bevægelsen særlig stærk i 1980'erne, men generelt har den haft voksende styrke frem til og med 80'erne efter studenteroprøret i 1968. Gennem 1970'erne sikrede en større gruppe venstreorienterede mennesker sig det tomtstående forsvarsområde ved Christianshavn i København for at skabe et alternativ til det omgivende samfund, kaldet Christiania. I det nye årtusinde står Christiania dog overfor lukning eller rydning - alt efter hvordan de har tænkt sig at forsvare sig. I 1980'erne var det særligt unge, der pga. den utroligt dårlige boligsituation og mangel på fristeder til unge, søgte at bz'e tomme bygninger. Det mest kendte eksempel på et BZ'at hus, er Ungdomshuset i København, der blandt de unge venstreorienterede brugere af huset gik under navnet "ungeren". Ungdomshuset blev specielt brugt som spillested for særligt punk bands, men fra Ungdomshuset udgik også mange andre politiske aktiviteter, der ofte forbindes med de autonome. 16. december 2006 demonstrerede beboerne fra Ungdomshuset i en voldelig demonstration. Huset blev ryddet af politiet d. 1. marts 2007, hvilket der resulterede i adskillige demonstrationer rundt om i København.

Der ses stadig bz'elser i Danmark, men pga. de mange bøder man får for at bz'e, mister mange modet efter en periode. Senest set er den underjordiske komandocentral(BUNKEREN) i Hasle, Århus. Den var besat i syv uger, hvor ellve forskellige bands/musikere fik spillet inden den blev ryddet i starten af 2006.

[redigér] Kritik af BZ

Kritikken af bz'erne udspringer af den liberalistiske ideologi, der har den private ejendomsret som sin vigtigste grundpille. Kritikken af BZ-bevægelsen tager derfor udgangspunkt i, at bz'erne uretmæssigt har taget brug af andres ejendom, hvorfor de skal fjernes herfra - om nødvendigt med magt. I den danske lovgivning kaldes forbrydelsen brud på husfreden og straffes som regel med en bøde efter den lokale politivedtægt.

[redigér] Det ideologiske forsvar for BZ

Mange mener, at bz'elser ikke har brug for noget ideologisk forsvar, da det bare er udtryk for individets naturlige vilje til at skaffe sig et sted at bo og et sted at kunne omgås med andre socialt og kulturelt.

Ikke desto mindre har særligt anarkister et forsvar for bz'elser. Anarkister er imod den private ejendomsret - eller ejendomsretten generelt. Det vil sige, at de mener folk kun kan have ret til at kontrollere deres bolig, hvis de faktisk bruger den, eller bestemme over benyttelsen af deres arbejdes' udbytte, hvis de selv bruger det. Det anses som meget kynisk af mange, men er en naturlighed for anarkister, at man deles, samarbejder eller yder gensidig hjælp for at komme igennem livet - men naturligvis under forudsætning af deres øvrige politiske mål.