URL
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
URL betyder Uniform Resource Locator - på dansk Enhedsressourcefinder. En URL bruges til at beskrive adressen af en bestemt ressource på internettet.
URL er en blandt i alt 4 URx-forkortelser foreslået til at beskrive adresser på internettet - de andre er URI, URN og URC. URL er den langt mest udbredte standard for hvordan en adresse på internettet skrives.
En URL er et stedfortræder for de IP-adresser, der er langt sværere at huske for mennesker. Desuden kan en URL indeholde ekstra informationer i forhold til en IP-adresse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Opbygning
En URL er opbygget på følgende måde:
protokol://subdomæne.domæne.topdomæne:port/sti/side
subdomæne.domæne.topdomæne kaldes også for servernavnet. En URL læses bagfra af computeren.
[redigér] Protokol
Der findes mange protokoller på internettet, og dette skrives oftest som det første i en URL. Protokollen fortæller programmet hvilken service og port der skal bruges. Nogle browsere kan i dag håndtere flere protokoller, men tidligere havde hver protokol et specifikt program.
| Protokol | Formål | Betydning | Program | Standard port |
|---|---|---|---|---|
| http | Hjemmesider | Hyper Text Transfer Protocol (www) | En webbrowser | 80 |
| https | Sikker transport af data på hjemmesider | Hyper Text Transfer Protocol Secure (www) | En webbrowser | 443 |
| ftp | Filoverførsel | File Transfer Protocol | FTP-program eller en browser | 21 |
| irc | Chat | Internet Relay Channel | Irc (f.eks. mIRC) | Dynamisk |
| news | Nyheder/nyhedsgrupper | - | Nyhedslæser | 119 |
| telnet | Tekstbaseret adgang til netværksudstyr | - | Telnet-program | 23 |
I den ældre version af http-proktokollen, kunne en server kun indeholde én hjemmeside pr. IP-adresse. I HTTP version 1.1 er dette ændret så serveren også får af vide hvilket servernavn der forespørges på, og derved har man mulighed for at have mange forskellige domæner tilknyttet den samme IP-adresse.
[redigér] Server
Denne del af URL'en fortæller hvilken server der skal kontaktes. F.eks. http://da.wikipedia.org eller http://en.wikipedia.org. Mange mennesker tror at en hjemmesideadresse skal starte med www, men dette er blot en forkortelse for World Wide Web, som er den del af internettet vi kender med hjemmesider etc. (i modsætning til f.eks. mail og netradio). Som standard opsætter serveradministratoren så en server, der tager imod forespørgsler til www-serveren. Serveradressen består (læst bagfra) af et topdomæne, et 2. niveau-domæne og evt. et eller flere subdomæner.
[redigér] Topdomæne
Topdomæner (på eng. TLD) viser noget om hvor serveren "hører hjemme". Der er i praksis to typer af topdomæner:
- landespecifikke topdomæner (ccTLD)
- Hvert land har sin eget TLD - fx .dk (Danmark), .se (Sverige), .de (Tyskland). Alle landekoderne er på to bogstaver. Topdomæner som .nu (Niue) og .to (Tonga) er også landespecifikke, men de er blevet meget populære som alternative domæner til bl.a. danske virksomheder, da man fx kan få læsbare webadresser som cykler.nu og go.to.
- generiske topdomæner (gTLD)
- Topdomæner med en kategori som fællesnævner - fx .com (kommercielle virksomheder), .edu (undervisning), .org(organisationer). En del af de generiske topdomæner er ikke længere underlagt restriktioner, så kategoriseringen bør betragtes som vejledende.
[redigér] Domæne
Dette kaldes også for 2. niveau-domæne, da topdomænet er det første. I nogle lande er bestemte 2. niveau-domæner reserveret til bestemme ting. Dette gælder f.eks. i England, hvor .co svarer til .com-domænet globalt. Domænet er den del af URL'en man køber til sit firma eller privatperson.
[redigér] Subdomæne
Et domæne kan have et eller flere tilknyttede subdomæner. I WWW-sammenhæng registrer man ofte subdomænet www for at angive en webadresse, men det er ikke nødvendigt. Subdomæner kan anvendes til at samle forskellige minisites under samme hoveddomæne, som fx TV 2 gør det (vejret.tv2.dk, nyhederne.tv2.dk, ...). Subdomænet www peger stort set altid på samme adresse som hoveddomænet - i visse tilfælde kan hoveddomænet endda slet ikke benyttes uden www.
[redigér] Port
En port er - som navet antyder - en bestemt dør ind til et system. Tidligere var én maskine tilknyttet ét IP-nummer, og derved kunne denne kun udfører én opgave (web, mail, chat), men med angivelsen af en port, er det muligt at åbne en anden dør til samme maskine og derved få tilbudt en anden service. Det er også disse porte, der skal åbnes i en firewall for at kunne bruge en bestemt funktion af et program. I ovenstående skema ses de standardporte de forskellige protokoller bruger. Det er dog muligt at angive en alternativ port, f.eks. kan man tilgå en mailserver med et telnet program, ved at angive URL'en til mailserveren og så bruge port 110.
[redigér] Sti/Side
URL'en kan også indeholde stien til den specifikke hjemmeside man ønsker - i dette tilfælde "/w/index.php". Der er ikke faste regler for opbygningen af denne del, men den bestemt af hjemmesiden man besøger. Ofte bliver en tekst mellem to skråstreger fortolket som en mappe på serveren, mens navnet efter sidste skråstreg henviser til en fil i den pågældende mappe. Hvis der ikke angives en sti, eller hvis filnavnet mangler, vil serveren ofte levere en standardfil fra den pågældende mappe.
[redigér] Querystring
I visse adresser indgår en querystring sidst i adressen. Den kendes ved et spørgsmålstegn og anvendes af serverbaserede scriptsprog til overførsel af oplysninger til siden. Querystring anvendes ofte ved links til søgesider (eksempel: http://www.google.dk/search?q=querystring )
Her er nogle eksempler på URL-adresser:
http://www.foldoc.org/?Uniform+Resource+Locator ftp://wuarchive.wustl.edu/mirrors/msdos/graphics/gifkit.zip ftp://spy:secret@ftp.acme.com/pub/topsecret/weapon.tgz nntp://news.sunsite.dk/dk.test/1234 news:alt.hypertext telnet://dra.com
