Vanilje
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Dyrkning af ægte vanilje.
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Vanilje (tidligere stavet vanille) er et krydderi, der købes som behandlede frugter af en plante, der tilhører Gøgeurt-familien.
Eksempler på vanilleplantearter:
- Art: Vanilla aphylla
- Art: Vanilla barbellata
- Art: Vanilla planifolia
Normalt anvendes kun kornene (frøene) i frugten, selvom selve skallen kan koge med i retter som risengrød. Vaniljefrugten indeholder verdens mindste frø, og hver frugt kan indeholde usandsynligt mange frø. Smagen sidder hovedsagelig i selve frøene og hinden udenom hvert enkelt frø.
Smagen i vanilje er meget kompleks. Hovedbestanddelen er vanillin, men hertil kommer spor af et hav af forskellige kemiske substanser, der alle bidrager til at give vaniljen den helt rigtige smag. Af disse stoffer kan nævnes fenoler, fenolætere, alkoholer, carbonylforbindelser, syrer, estere, lactoner, alifatiske og aromatiske kulhydrater og heterocykliske forbindelser. Selvom disse stoffer kun findes i meget små mængder summerer de tilsammen op til vanillens smag.
Ud over de nævnte kemiske forbindelser findes også sukker, fedt, cellulose, mineraler og vand i vanille.
For at få smagen frem i vaniljefrugten må man behandle den. Bl.a. dampning og senere tørring indgår i processen.
Vaniljeplanten stammer fra Mexico og Guatemala, men dyrkes nu også bl.a. i Indonesien, på Tahiti og Madagaskar. Udenfor Amerika må planten dog bestøves manuelt og dette gør vaniljen temmelig dyr.
Vaniljen har været et kendt krydderi i mange århundreder, aztekerne og mayaerne benyttede det bl.a. i deres kakaodrik.
[redigér] Kager med vanilje
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
