Varusslaget
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Varusslaget | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Germanske krige | |||||||
Rekonstruerede voldanlæg ved Kalkriese |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Germanske stammer (Cherusker, Marser, Chatter, Brukterer, Chauker) | Romerriget | ||||||
Førere | |||||||
Arminius | Publius Quinctilius Varus † | ||||||
Styrke | |||||||
Uvist, anslået omkring 18.000 | Omkring 30,000; 3 Legioner (17, 18, 19), 3 alaer og 6 kohorter hjælpetropper (auxillia) | ||||||
Tab | |||||||
Uvist, anslået omkring 7.000 | Omkring 23.000 |
Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer. Slaget foregik om efteråret 9 e.Kr., og man har ment, at det foregik i Teutoburgerskoven. Nyere forskning har dog vist, at slagmarken sandsynligvis har ligget ved Kalkriese nær Bramsch nord for Osnabrück.
I slaget mødtes 3 romerske legioner (ca. 30.000 mand) under kommando af Publius Quinctilius Varus med et forbund af Cheruskere, Marsere, Chattere, Brukterere, Chaukere og flere andre folkeslag (ialt ca. 18.000 mand), som blev anført af Cheruskerhøvdingen Arminius (i tyske skrifter ofte kaldt Hermann). Det lykkedes germanerne at lokke romerne i baghold og slaget endte med, at de romerske legioner blev helt udslettet (ca. 30.000 døde) mod et germansk tab på ca. 7.000 døde.
Konsekvensen af slaget blev, at Romerriget definitivt opgav at skyde grænsen frem til Elben og i stedet brugte Rhinen og Donau som naturlige grænser, der blev forbundet med en række forsvarsanlæg (limes) som forbandt de to flodløb.